Tekst & Foto: Johnny Tauman
4. maj 2022

Der er summer af aktivitet med at samle og klargøre de mange karruseller, banen til radiobiler og Crazy House mm på Hovedengen. Det skyldes ikke, at Nordisk Tivolipark har set forkert i kalenderen, men en stor logistisk udfordring. En af de mange lastbilschauffører fortæller til RYK IND RIBE, at der er to store arrangementer i Bededagsferien, som skal have forlystelser – dels Hestemarkedet ved Korskroen dels Tulipanfesten i Ribe: – Vi kommer med vores udstyr helt fra Viborg og bruger derfor en hele del tid på landevejen, lød det, mens en arbejder højt over pladsen var ved at samle / vedligeholde et vigtigt leje på forlystelsen The Beast.