Tekst og fotos Torben Ravnborg Nissen, fredag den 20. november 2026
Ribe: Drømmen om at blive skuespiller blev til et liv som familiefar, plejefar, lærer, konferencier, børneradiovært, amatørskuespiller, musikelsker, klummeskribent og samler. Nu er Thomas Lomme Oxholm igen havnet foran et kamera – denne gang som en sur mand ved Dybbøl Mølle i børneprogrammet Motor Mille og Børnebanden.
Der er noget karakteristisk ved Thomas Lomme Oxholm eller Lomme blandt især gamle venner. Han kan fortælle om en teaterrolle, en skoleklasse, en festival, en gammel LP, en samling Kinderæg eller en oplevelse fra et filmset, og pludselig åbner der sig endnu en historie.
Livet har ikke været én lige vej, men snarere en række afstikkere, som Thomas har haft svært ved at lade være med at tage. Måske er det netop derfor, der er blevet plads til så meget.
Fra Schweiz til Ribe
Thomas blev født i Schweiz, hvor han boede de første to år af sit liv. Derefter flyttede familien tilbage til Holte, hvor han voksede op. Barndommen beskriver han som god og tryg, med skov omkring sig og plads til nysgerrigheden.
Efter ti års skolegang gik turen til Vester Vedsted Ungdomshøjskole ved Ribe. Det skulle vise sig at få betydning for resten af hans liv.
Han var 16 år, da han kom til Ribe og i 1980-81 gik på ungdomshøjskolen. Her mødte han blandt andre forstander Henrik Noer, som han har haft et nærmest livslangt bekendtskab med.
Med højskolen kom teaterinteressen. En lærer havde ambitioner om at etablere et omrejsende børneteater, og Thomas blev en del af gruppen. Her var blandt andre Niels Ellegaard, der senere blev en kendt skuespiller, og Morten Hebsgaard, som ligeledes fik en karriere inden for skuespillet.
– Der blev født noget ved vores lille teater – Mosaikteatret, og det kørte i to-tre år, fortæller Thomas.
Skuespillerdrømmen
Efter højskoleopholdet rejste Thomas tilbage til København, hvor han i 1981-82 arbejdede på Betty Nansen Teatret. Det var en lærerig tid, hvor han fik indblik i teaterverdenen.
Efter et år vendte han tilbage til Ribe for at være med til at starte børneteateret op igen. Sammen med de andre unge teateraspiranter flyttede han til Nørre Farup, og gruppen fandt et gammelt forsamlingshus på Nørremarken, som havde stået tomt i flere år.
De gik selv i gang med at renovere stedet. Gulve blev slebet, vægge malet, og huset blev gjort klar til teater. Det var en tid med engagement, fællesskab og tro på, at man kunne skabe noget selv.
Thomas overvejede at søge ind på skuespillerskolen. Drømmen om berømmelse var stadig levende, men livet ville noget andet. Han mødte sin kommende kone, som hurtigt blev gravid. Samtidig kendte han skuespillerlivets bagsider og vidste, at det kunne være en vanskelig tilværelse for en familie.
– Jeg er jo meget et familiemenneske. Så jeg valgte familien, fortæller han.
Han har siden med et glimt i øjet sagt, at han dermed ødelagde sin skuespillerkarriere:
– Så var den jo nok heller ikke så vigtig for mig. Jeg skulle nok få frit løb for mine interesser inden for teater.
Teateret blev aldrig forladt
Thomas var med i Ribespillene i to år i firserne og havde en større rolle. Han kom også ind i det lokale teatermiljø og samarbejdede blandt andre med Thorkild Demuth, Thomas Hauger, Morten Danckert, Ole Barkentin og Helle Højland. Sammen med Helle rejste han rundt i landet med en forestilling under Det Ripensiske Teaterselskab.
Samtidig tog han HF i Ribe i årene 1984-86. Det var også i denne periode, han mødte Lone, som han siden blev gift med og levede sammen med i 39 år. De fik to børn, Mads og Simon, og Thomas omtaler også sin tidligere plejedatter Meyrem som et af sine tre børn.
Lærer med musik og teater i blodet
Thomas arbejdede som pædagogmedhjælper, inden han begyndte på læreruddannelsen i 1991. Han blev færdig i 1995 og fik arbejde på Nørremarksskolen, hvor han gennem mange år blev en del af et skolemiljø, han stadig taler om med stor varme.
– Det var den fedeste skole. Det var så dejligt, fortæller han.
På Nørremarksskolen underviste han blandt andet i matematik, kristendom og musik. Han havde også dramatik og tog senere en diplomuddannelse i drama.
Musik og drama var en del af skolens kultur. Thomas husker især, hvordan børnene fik lov til at være aktive, lave kostumer, optræde og være med i store musikalske arrangementer.
– Jeg har heller aldrig oplevet et sted, hvor musikken og musikskolen har fyldt så meget. Vi fik plads til at udfolde os i fællesskab med børnene.
Han har også undervist i dramatik andre steder, blandt andet som dramakonsulent. Drama kunne bruges til meget mere end at stå på en scene.
(forsættes i morgen, lørdag, den 21. november)









































































