Tekst: Johnny Tauman     Foto: René Jørgensen
10. juni 2022

(Anden artikel af to)

Marianne Kømler fra Kongeå Sportsforening glæder sig til at præsentere de tre nye aktiviteter: – Jeg håber, at de falder i god jord – og at mange vil bakke om herom, siger hun til RYK IND RIBE:

Stomp

– Vi vil gerne samle alle børn og voksne til en helt særlig fælles oplevelse med rytme og musik. Det er virkelig sjovt. Det er for alle og det er gratis.

Vinfestival

Mange ved det måske ikke, men Vilslev Sogn er noget helt særligt. Det er nemlig også et vindistrikt. Ved byfesten vil vores 8 vinavlere sørge for, at vi kan smage de lokale vine.

Rodeo-tyr

For dem, der trænger til ekstra udfordringer, vil der i år også som noget helt nyt være en Rodeo-Tyr på pladsen. Det skal nok blive sjovt.

Fest i teltet

– Efter den traditionsrige Jedsted mod Vilslev-dyst er der fest i teltet med stor buffet og musik ved orkesteret Sing IT Back. Sing IT Back er et festorkester, lyder det fra Marianne, der også udsteder garanti for en festlig aften.

Håber på opbakning

Kongeådal Sportsforening glæder sig til igen at kunne samle børn og voksne i Vilslev og Jedsted til fire begivenhedsrige dage. Der plejer at være en dejlig summen af liv og snakken på Sportspladsen i Kongeådal. Byens børn er som regel samlet på vores hoppepuder, eller de bager snobrød og rister skumfiduser ved bålstedet.
Byfestudvalget har i den grad lagt sig i selen for at få byfesten stablet på benene og håber, at rigtig mange vil bakke op om alle aktiviteterne.

Privat foto

Programmet kan findes på www.kongeaadal.dk.