Tekst og fotos Torben Ravnborg Nissen, søndag den 22. november 2026

Ribe: Når man besøger Thomas, er det ikke svært at forstå, at samlerinteressen har fyldt meget i hans liv. Han har samlet på Kinderæg, tyske vaser, Star Wars-legetøj, McDonald’s-figurer, LEGO, Anders And-blade, biler, tog, fly, malerier og meget andet.

På et tidspunkt havde han omkring 750 forskellige McDonald’s-figurer. Kinderæg-samlingen var oppe på omkring 4.500, og på loftet står der stadig omkring 30 kasser med legetøj.

Det begyndte blandt andet med inspiration fra en gammel hippie og ven, Frederik Gersby, som Thomas lærte at kende under sin tid på Betty Nansen Teatret. Frederiks hjem var nærmest et museum, og det inspirerede Thomas til selv at begynde at samle. Når én samling blev stor, kunne en ny interesse tage over.

Efter tabet af både sine forældre og en onkel for nogle år siden kom der også mange ting ind i hjemmet. Tingene havde betydning, og det var svært at sige nej til dem. En veninde fik ham imidlertid til at se, at samlingerne efterhånden fyldte for meget.

Thomas beskriver sig selv som æstetiker. Han samler på smukke ting, men erkender, at det er blevet for meget. Derfor er han nu i gang med et større oprydningsarbejde.

– Jeg er ved at skaffe mig af med 80 procent af alt det, jeg har samlet sammen, siger han.

Musikken er en passion

Samlerinteressen har også en særlig plads omkring musikken. Thomas har omkring 2.000 vinyler i alle genrer.

– Jeg elsker musik. Jeg hører jazz, rock. Jeg går til metalfestivaler. Jeg går til klassiske koncerter i København. Jeg er meget alsidig i min musikopdragelse.

Han spiller selv klaver, synger og har været kirkesanger, og han går til kor. Musikken er stadig noget, der giver ham glæde og energi.

LP’erne bliver ikke bare sat på pladespilleren. De bliver behandlet med næsten videnskabelig omhu. Han har en avanceret pladerenser, der rengør pladerne med væske og efterfølgende suger væsken op. Det er en investering, men for ham giver det mening.

Nye veje – og nye drømme

Thomas er ikke færdig med at prøve noget nyt. Han er blevet glad for at vandre og er begyndt at gå Gendarmstien. Han tager turene etapevis, parkerer bilen, går et stykke og vender tilbage. Næste gang fortsætter han, hvor han slap.

– Når jeg går, skal jeg høre havet. Jeg skal høre naturen, men det ville da være rart at have en at følges med, siger han med et glimt i øjet.

Han har allerede gået ture på over 20 kilometer og har en rekord på 28 kilometer. Det handler ikke kun om motion, men også om at være ude, få ro og mærke naturen.

Drakomir og et liv i bevægelse

Teateret fylder stadig. Thomas er aktiv i Amatørteaterscenen Drakomir i Ribe og er også blevet en del af bestyrelsen. Han håber, at der igen kommer mere gang i voksenholdet, og han vil gerne være med til at gøre foreningen mere synlig.

Når man lytter til Thomas Lomme Oxholm, er det svært at sætte ham i én bestemt kasse. Han er læreren, der brænder for musik og børn. Amatørskuespilleren, der stadig glæder sig over at stå på en scene. Konferencieren, der har holdt styr på festivalernes tidsplaner. Familiemennesket, faderen og plejefaren. Samleren, der nu forsøger at rydde op. Musikelskeren, der kan bruge store beløb på lyd. Og vandreren, der nyder naturens, dens dufte, lyde og storhed.

Men måske er det hele i virkeligheden sider af samme person. En mand, der aldrig helt har mistet nysgerrigheden. En mand, der stadig siger ja til nye muligheder, selv når han først er ved at sige nej.

– I dag synes jeg, det er processen, der er spændende. Det er den, jeg godt kan lide, slutter han.

Det gælder også, når han står ved Dybbøl Mølle med tandpine, mørnede sko og en instruktør i øret, der siger, at nu skal den sure mand på.

For Thomas Lomme Oxholm er livet stadig en scene, og han er ikke færdig med at prøve nye roller.