Tekst og foto: Renè Jørgensen
11. april 2024.

Den legendariske Rolling Stones første udgivelse af en LP bliver markeret mange steder og således også i Ribe på spillestedet Termansens. Det sker på selve dagen den 17. april.

I en pressemeddelelse skriver Christian Quvang, spillestedet Termansens:

“Rolling Stones er rockens dinosaurer, vel og mærke i levende live. Det er der utallige årsager til og mange gode grunde til at fejre.

Aktuelt er der onsdag den 17/4 kl. 19:30 Værkaften på Termansens. Dette arrangement er en fejring af, at det på denne dato netop er 60 år siden, den første Rolling Stones LP udkom. Det fejres på Termansens ved at hele pladen med de 12 sange og en spilletid på ca.33 minutter spilles nummer for nummer i sin helhed. Herudover spilles diverse originalnumre gruppen kopierede i coverversioner på denne LP. Ligesom aftenens deltagere fortæller om og udveksler facts og fornøjelige oplevelser med gruppens musik i det hele taget fra 1964 og frem til i dag 2024. Det er gratis at deltage, medbring dog gerne singler, EP ’er, LP ’er, CD ’er og andet materiale om og med Rolling Stones, så vi alle kan (gen)opleve stemninger fra dengang og måske lære nyt om dette mytiske Rythm and Blues, pigtråds- eller poporkester.

At gruppen er evig ung og har mange fans og følgere mindes vi om gang på gang. Således har René Jørgensen fra Rykind Ribe oplevet en sand supergruppe af danske musikere turnere med et repertoire af kendte hits fra gruppens lange karriere. En af gruppens optrædener var i Tønder og denne begivenhed er eksklusivt dokumenteret med utallige fotos af René Jørgensen, der havde tilladelse til at fotografere overalt under koncerten. Se eksemplerne herunder.

Mærk lysten til genhør af de originale Rolling Stones og kom på Termansens den 17. april 2024 kl. 19:30.”     

Rolling Stones første LP 1964

Mathilde Falch

Bjørn Fjæstad

Jimmy Jørgensen

Mathilde Falch, Bjørn Fjæstad, Bobo Moreno, Jimmy Jørgensen og Knud Møller, der fortolkede de største hits, du med sikkerhed kender. Et stærkt hold der repræsenterer dansk rockmusik bredt. Koncertarrangører var bl.a. Flemming Christensen fra Marsk Music i Ribe. Koncerten var en hyldest til Rolling Stones 40 år, og still going strong.