Tekst og foto: Bo Børsen Hansen, søndag den 23.august 2026.
Lørdag spillede Ribe Tennis Klubs 3. divisionshold mod topholdet Sejs-Svejbæk fra Silkeborg kanten.
Ribe stillede med 1. single Alexander Hansen, 2. single Henrik Bro Lund, 3. single Nick Pedersen og 4. single Christian Hansen. Holdleder Hans Orehøj trådte ind i doublen med Henrik som reserve for Christian.
Der var tale om et meget ungt og stærkt tophold Sejs-Svejbæk hold som i blæst og regn vandt sikkert 5-1. Blot Ribes 2. single Henrik Bro Lund var i stand til at vinde sin single sikkert 6-1 6-0.
De 3 øvrige singler og 2 doubler resulterede i klare 2 sæts nederlag til det stærke Sejs-Svejbæk hold, som fortjent vandt ikke blot kampen men hele rækken.
Sidste rundes resultater i rækken betyder at Ribe Tennis Klubs 3. divisionshold slutter på en flot 3. plads i rækken og således beholder holdet i rækken – flot af en forholdsvis lille by som Ribe.
Ribe Tennis Klubs andethold i liga 3 var i Erritsø lørdag. Holdet bestod lørdag af 1. single Bjarne Skov, 2. single Jacob Madsen, 3. single Erik Jermiin Lindholdt og 4. single Bo Christensen. Holdet er en blanding af erfaring hos Bjarne og Bo og ungdom hos Jacob og Erik.
Holdet vandt sikkert 4-2. Sejren var sikret inden doublerne idet de 4 singler først blev vundet sikkert, således at de 2 tabte doubler blot havde kosmetisk betydning.
Liga 3 holdet vinder således flot rækken.
Status for Ribe Tennis Klub er en flot sæson både i 3. division og Liga 3. Klubben har en kritisk masse på ca. 10-15 turneringsspillere, både ældre erfarne og unge på vej.
Hertil kommer træning af spillere i alle aldre og på alle niveauer og et generelt højt aktivitetsniveau – så fremtiden ser lys ud for Ribe Tennis Klub.

Liga 3 Holdet: Erik Jermiin Lindholdt, Jacob Madsen, Bjarne Skov og Johannes Holm Bollerslev.








































































