Tekst Hasse Jørgensen, foto Hasse, René Jørgensen og privat, mandag den 12.august 2026,

Sinne Eeg, Martin Schack og Jesper Riis leverede søndag aften en smuk koncert i Ribe Domkirke som afslutning på en i øvrigt programmæssigt meget varieret kulturnat i Ribe.

Fælles for de mange, forskellige arrangementer var, at de var rigtig godt besøgt, og der var masser af liv i Ribes gader, hvor kulturnatten blev tilsmilet af nogle milde vejrguder.

Navnet er Kulturnat, men arrangementet strækker sig fra formiddagen til sen aften. Og de forskellige arrangementer er meget forskellige, hvad indholdet angår. De strækker sig lige fra bygning af legoklodser i seminarieHuset til en debat i Spillestedet Termansens, hvor emnet var – som temaet for kulturnatten – lys og skygger.

Der var lagt op til en debat om alvorlige emner i vores dagligdag, nemlig lys og mørke. I panelet sad domprovst Morten Thaysen, formand i Støtteforeningen for Hospice Sydvestjylland Gertie Baungaard, journalist og musiker Bo Maimburg og direktør for kunstmuseet Anne-Mette Villumsen.

Op mod 60 mennesker var mødt op til debatten og deltog livligt i den, og mange forskellige konkrete emner blev berørt lige fra krigen Rusland-Ukraine, til konflikten i Mellemøsten og unge menneskers implementering i arbejdslivet i forhold til ungdomsjobs, og hvad deraf følger. Men der blev også taget mange andre, mere menneskelige problemstillinger op, så som menneskenes robusthed og menneskers omsorg for hinanden og ensomhed.

Kulturnatten i øvrigt

Rundt om i byen var der lavet en lang række forskellige aktiviteter. Som f.eks. på Quedens Gård, hvor der var lavet et musikalsk program udsprunget af den danske folkemusik, og i gården bag Quedens kunne man se spejderne bage pandekager på bål.

Og på spørgsmålet om, hvorvidt der var bagt nogle pandekager, lød svaret: på den første time udleverede vi 100.

På Torvet var teltet med Street Food også en stor succes. En halv time før lukketid, nemlig klokken 20,30, var der stort set udsolgt. Kun en enkelt bod kunne på det tidspunkt levere en sandwich.

Og sådan kunne de mange, forskellige aktiviteter rundt om i byen melde om store besøgstal.

Politisk besøg

Kulturnatten fik også besøg af en markant politiker, nemlig Line Barfod, der er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten

Line Barfod fortalte, at det var hendes første besøg i Ribe, som hun fandt meget charmerende.

– Vi har været ude at se sort sol, og det var en fantastisk oplevelse, ligesom kulturnatten er det, lød det fra den markante politiker.

Martin Schack, Sinne Eeg og Jesper Riis leverede en fornem afslutningskoncert

– og på Cafe Quedens var der dansk folkemusik

Der blev bagt pandekager

– serveret mad og drikkevarer i Street Food

– og sunget i gaderne