Tekst og foto Hasse Jørgensen, tirsdag den 24. maj 2022

Ribe får på fredag en ny outlet butik. Det er indehaveren af Mr. Og Frøken, Keld Vestergaard, der åbner den nye butik i et stort telt bag Mr. og Frøken i Saltgade.

Keld Vestergaard fortæller, at hensigten er at holde den nye butik åben hele sommeren.

– Der bliver en masse gode tilbud i mange forskellige mærker til både damer og herrer, og på den måde får vi ryddet op i vores restlager. Og vi ved, at turisterne – specielt de tyske – er rigtig glade for den måde at gøre en god handel på, siger Keld Vestergaard.