Tekst & Foto: Johnny Tauman
16. december 2023

1403 tilskuere fik i Blue Water DOKKEN fik igen en spændende afslutning, men denne gang blev det til et nederlag til Fredericia Håndbold på et enkelt mål (29-30) efter en pausestilling på (13-19).

Spændende afslutning

Fredericia Håndbold var i boldbesiddelse efter en Team-Time-Out 1½ minut før tid – foran med et enkelt mål på scoret på straffekast (29-30), efter at William Aar havde udlignet til (29-29) fire minutter før slutfløjtet.

William modtog mange tacklinger i kampen

Ágúst Björgvinsson leverede igen en af sine mange redninger med 65 sekunder tilbage. Holdet kom i kontraspil, og da William Aar var i en fri scoringsposition, trykkede cheftræner Anders Thomsen på Time-Out-knappen. I stedet for en udligning måtte REHH spillerne trække tilbage på egen banehalvdel for at aftale taktik.
Det var en tydelig frustreret og irriteret William Aar, der i det sidste minut kæmpede med vildskab for at komme på skudposition.
Da der manglede blot 4 sekunder af kampen fik Fredericia Håndbold udvist Lasse Balstad. Dette spilstop gav mulighed for, at William Aar kunne få kampens sidste skudforsøg, som desværre ramte stolpen.

REHH startede kampen flot

Ribe-Esbjerg HH startede kampen med koncentreret spil, som efter 8 minutter gav en fortjent føring på (7-3). Holdet var i kontrol, men tabte resten af halvlegen med (6-16). Når det er sagt – og måltavlen viste (13-19, så er det faktisk et paradoks, at REHHs målmand Ágúst Björgvinsson havde den bedste redningsprocent på 34,6 over for Fredericia Håndbolds Thorsten Fries, der stod med 31,6 %.

Træls for skytten at se bolden prelle af på stolpen

Kæmpede sig tilbage

I 2. halvleg kæmpede hjemmeholdet sig tilbage – og nåede op på (23-25). Det betød, at Sebastian Frandsen kom på mål i Fredericia. Ágúst Björgvinsson forsøgte sig på indkast mod et ”tomt mål”, men ramte ved siden af – kort efter var han mere præcis på et udkast, som ramte midt i netmaskerne. Flot scoring!
En anden underlig disposition var, at Jonas Larholm skulle eksekvere et straffekast ca. 6 minutter før tid. Han misbrugte på Thorsten Fries!
Fire minutter før tid udlignede William Aar til (29-29). Det blev holdets sidste scoring i denne kamp. Afslutningen har du jo læst!

Stillinger i løbet af kampen – ca. hvert 10. minut

(7-5), (9-12), (pause 13-19), (20-23), (24-26), (slut 29-30)

Målmændenes redningsprocenter

Ribe-Esbjerg HH – Ágúst Björgvinsson – 37,21 %
Ribe-Esbjerg HH – Niklas Kraft

Fredericia Håndbold – Sebastian Frandsen – 33,33 %
Fredericia Håndbold – Thorsten Fries – 25,81 %

Målscorere

Ribe-Esbjerg HH: Elvar Ásgeirsson og William Aar hver 7, Morten Jørgensen 5, Andreas Søgaard 3, Emil Grønbech, og Mathias Jørgensen hver 2, Jonas Larholm, Simon Birkefeldt og Ágúst Björgvinsson hver 1
Fredericia Håndbold: Reinier Taboada 8, Kristian Stoklund 6, Evgeni Pevnov 5

Sidste kamp i 2023

På onsdag spiller Ribe-Esbjerg HH på udebane på GOG Håndbold en afgørende pokalkamp om at komme med i årets Final 4. Der bliver spændende at se, om REHH kan slå GOG Håndbold for tredje gang i denne sæson.

Forlænger med Mathias Jørgensen

Den nuværende aftale mellem REHH og Mathias Jørgensen udløber om 1½ år i sommeren 2025. Men nu er der lagt et år oveni. For selvfølgelig står Mathias i toppen på REHH’s ønskeseddel til forlængelser i ligatruppen. Anders Thomsen glæder sig da også over det fortsatte samarbejde: – Mathias Jørgensen er på mange måder synonym med REHH. Han er vores anfører og har stor andel i både klubbens DNA og den udvikling, som REHH har været igennem de senere par sæsoner. Jeg glæder mig over, at vi fortsat kan nyde godt af hans kvaliteter både på og uden for banen.

Positiv Mathias med gode statistikker

Mathias Jørgensen er meget positiv i forhold til at forlænge med REHH:
– Vi har fået samlet en solid gruppe, der gennem flid og kontinuitet har præsteret godt i de seneste sæsoner. På det personlige plan er jeg glad for min rolle på holdet, men har samtidig en forventning om, at jeg kan blive en endnu bedre håndboldspiller. Jeg håber, at vi som hold kan flytte os yderligere i jagten på at komme længere op i ligahierarkiet. Jeg glæder mig til at være med til at tage kampen op.
Mathias Jørgensen er i henhold til statistikkerne vedr. antal mål, scoringsprocent, sikkerhed ved straffekast etc. blandt de allerbedste højre fløjspillere i den danske liga. Mathias Jørgensen og REHH har nu papir på hinanden til sommeren 2026.