Tekst & Foto: Johnny Tauman
12. april 2025
I en kamp uden den store betydning tabte Ribe-Esbjerg HH til Skjern Håndbold, der vandt med (39-29) efter en pausestilling på (22-11).
Efter en række spændende og tætte kampe siden cheftræner Marc Uhd trådte til, så blev det en flad fornemmelse at afslutte grundspillet mod netop Skjern Håndbold og ikke mindst målvogter Christoffer Bonde, som med 16 redninger blev noteret med en redningsprocent på over 44. I Ribe-Esbjerg HH målet blev det blot til 8 redninger i alt – næsten ligeligt fordelt mellem Niklas Kraft og Ágúst Björgvinsson.
Dårligt fra start
Allerede i første halvleg blev det tydeligt, at Ribe-Esbjerg HH har det vanskeligt med at spille mod Skjern Håndbold, Cheftræner Marc Uhd måtte således brænde to Team-time-Outs af bagud med (4-0) efter blot seks et halv minut og ved stillingen (8-1) efter knap tretten minutter.
Og det skulle blive endnu værre (9-1), (11-2) og (13-2). Ribe-Esbjerg HHs skytter havde skudt Bonde varm, og han kunne gå til pausen med en redningsprocent på 52!
I begyndelsen af 2. halvleg byttede holdene mål – og hjemmeholdet fastholdt afstanden på 9-10 mål. Ribe-Esbjerg HH fik sin bedste periode, da Alfred Jönsson, Marcus Mørk og Axel Franzén fandt løsninger, som sendte bolden ind i netmaskerne.

Axel Franzén scorede fem mål
Med et kvarter tilbage var stillingen (30-20). Her øgede Eivind Tangen til (31-20) – og spørgsmålet var kun af kosmetisk karakter – ville Skjern Håndbold nå de magiske fyrre mål.
KIF Kolding rykker ud
Der var spænding til det sidste, men Grindsted GIF gjorde rent bord ved at vinde ude over Bjerringbro-Silkeborg Håndbold med (33-30), og derfor kunne KIF Kolding ikke bruge uafgjort (27-27) hjemme mod SønderjyskeE herrehåndbold.
KIF Kolding rykker ned i 1. division med blot 10 point i 26 kampe, mens Grindsted GIF med 12 point er med i Ligakvalifikationsspillet.
Stillinger i løbet af kampen – ca. hvert 10. minut
(7-1), (14-6), PAUSE 22-11), (27-17), (33-24), SLUT 39-29)
Skjern Håndbold: Joaquim Nazaré 10
Ribe-Esbjerg HH: Marcus Mørk, Alfred Jönsson og Axel Franzén hver 5, Elvar Asgeirsson, Christian Termansen og Morten Jørgensen hver 3, Mads Aarhus 2, Simon Birkefeldt, Nicolaj Spanggaard og Karl Wallinius hver 1
Næste kamp
Ribe-Esbjerg HH er klar til kvalifikationsspillet, hvor holdet lægger ud på hjemmebane torsdag d. 17. april kl. 14:00 i Blue Water DOKKEN mod TMS Ringsted.