Tekst & Foto: Johnny Tauman
1. maj 2022
Mens Bjerringbro-Silkeborg Håndbold stemplede ind i kampen om den ledige semifinaleplads sammen med GOG Håndbold, så har Ribe-Esbjerg HH kun æren at spille for i de sidste tre puljekampe i slutspillet.
God start på kampen
Holdet tabte nemlig med (29-34) i Blue Water DOKKEN foran blot 717 tilskuere, efter pausestillingen (16-21). Var det så det bedste hold som vandt – eller? Modsat tidligere kampe, så startede hjemmeholdet godt ud og var foran både med (6-5), (9-7), (10-8).
“Dum” udvisning
Da Miha Zvizej tog en særdeles ”dum” udvisning ved at skubbe en modspiller omkuld under et REHH-angreb og Christoffer Langerhuus misbrugte oplagte forsøg, så kom BSH i front med (11-12), men Torben Petersen udlignede til (12-12) og (13-13).
Cheftræner Anders Thomsen forsøgte sig med 7-mod-6 spillet og to mål af Mathias Jørgensen og Miha Zvizej betød, at hjemmeholdet holdt fast i BSH (15-16). Med fire minutter til pausen scorede Torben Petersen til (16-17). Hvad der skete de næste fire minutter står hen i det uvisse – fejlaflevering på fejlaflevering samt endnu en udvisning til Miha Zvizej – og (0-4), så BSH kunne gå til pause foran (16-21).
BSH i fuld kontrol
Bjerringbro-Silkeborgs spillere havde fuld kontrol over 2. halvleg, hvor de på et tidpunkt førte med (27-33). Jonatan Mollerup kæmpede bravt og fik scoret en lang række fortræffelige mål – og to gange inden den fyrretyvende minut var REHH ved at få kontakt: Jonatan Mollerup til (21-23) og Miha Zvizej til (22-24). En udvisning af William Aar betød, at BSH igen bragte sig sikkert i front.
Ikke helt tilfreds
Cheftræner Anders Thomsen var i kampens slutfase godt træt af dommerparrets linje for passivt spil – og ikke mindst de billige ”frikast” til BSH. Det hele sluttede med et straffekast og en udvisning af Jesper Lindgren, men her var Andreas Haagen på sin plads og reddede forsøget fra Jeppe Gade Nielsen.
Stillinger i løbet af kampen (ca. hvert 10. minut)
(8-7), (12-12), (pause16-21), (22-44), (26-31), (slut 29-34)
Målscorere
Ribe-Esbjerg HH: Jonatan Mollerup 9, Torben Petersen 5, William Aar 4, Mathias Jørgensen og Jonas Hald Christensen hver 3, Miha Zvizej 2, Sander Juel Christensen, Jonas Larholm og Jesper Lindgren hver 1
Bjerringbro-Silkeborg Håndbold: Nikolaj Øris Nielsen og William Bogojevic hver 6

Tilskuerne var med til at skabe stemning i starten af kampen – senere fadede det hele ud.