Tekst: Lars Lundgaard foto: René Jørgensen
16. april 2026.
REHH tager 5. sejr i træk – klar til næste sæson i ligaen!
TMS Ringsted- Ribe-Esbjerg HH 28-35 (12-18)
Det var to skadesplagede tophold fra Kvalifikationsspillet, der onsdag aften skulle afgøre, hvem der allerede nu kan se frem mod næste sæson i ligaen. Det bliver Ribe-Esbjerg HH, der var uden Alfred Jönsson, Rasmus Meyer, Christian Termansen og Lauritz Legér. Også hjemmeholdet var skadesplaget.
Der stod REHH på kampen fra start til slut. Alligevel var det en alt andet end tilfreds cheftræner Marc Uhd efter kampen:
”Selvfølgelig er der meget der lykkes – blandt andet et godt streg- og fløjspil og en stærk Niklas Kraft i målet i første halvleg, hvor vi hurtigt trak fra. Men vi burde især i anden halvleg have spillet langt mere koncentreret – ud fra vores aftaler – i mange flere minutter end tilfældet var. De havde snor i os alt for længe.
Vi skal være mere ærekære. Der var spillere, der sjuskede for meget i en for os alle helt afgørende kamp. Det blev en gang rod. Spillerne er ikke i tvivl om, at jeg forventer mig mere i de sidste to kampe.
Men selvfølgelig er vi alle utroligt lettede over, at vi vandt stort og allerede nu kigger ind mod næste ligasæson.”
Hverken Sønderjyske eller Høj kan med 2 kampe tilbage i kval.spillet nå REHH. Der var fine præstationer af målmænd, fløj- og stregspillerne. Målsætningen er fortsat at vinde Kvalifikationsspillet.
Næste kamp er ude mod HØJ Elite søndag den 19. april i Ølstykke-hallerne.
Målscorerne:
Elvar Asgeirsson 6, Mads Aarhus 5, Kasper Sjursen 5, Sasser Sonn 5, Benjamin Hallgren 4, Jerry Tollbring 3, Teis Horn 2, Karl Wallinius 2, Marcus Mørk 2, Niklas Kraft 1
Målmænd:
Nicklas Kraft: 19/38 – 36,8 %
Andreas Haagen 4/7 – 57,1 %








































































