Tekst & Foto: Johnny Tauman
11. marts 2022
I morgen møder Ribe-Esbjerg HH – i Ribe Fritidscenter kl. 16.00 – Fredericia Håndbold, der ser ud til – meget overraskende – allerede nu at have sikret sig en plads i slutspillet. Ribe-Esbjerg HH kommer med tre nederlag i træk og en skadet storskytte: Torben Petersen.
Holdet skal kæmpe heroisk for at få point, da de øvrige hold, som bejler til 7. og 8. pladsen, har vundet i de sidste kampe.
Umiddelbart vil vinderen i målmandsdysten kunne sikre de to point – og her gælder det om ikke at forære “billige” scoringer i “tomt mål” ved boldtab i 7-mod-6 spillet.
- (Arkivfoto: Johnny Tauman)