Tekst & Foto: Johnny Tauman
9. november 2022

1487 tilskuere i Blue Water DOKKEN blev vidne til en håndboldkamp, hvor begge hold – både Ribe-Esbjerg HH og Fredericia Håndbold i perioder havde overtaget med store føringer, men hvor Anders Thomsens tropper – næsten som vanligt – tog stikket hjem med en sejr – denne gang på to mål:  (34-32).
Sejren bringer REHH op på en dels fjerdeplads i ligaen sammen med BSH og KIF. Kolding, der alle har 14 point. Afstanden til 9. pladsen er 6 point.

Sæsonrekord

Forrygende start

Hjemmeholdet havde kampgejst og stor disciplin fra kampens start og fik med en forrygende start bragt sig foran med både (5-1) og (8-2) – den sidste scoring på straffekast af Morten Jørgensen, som efter kampens blev kårer som kampens spiller.

Gudmundur tryllede

Fredericias publikum, som både kan det med konfetti og larme mere end vanligt forankret i HK Ultras, var blevet tavse, men den tidligere landstræner Gudmundur Gudmundsson havde et modtræk – fik møbleret rundt på sit hold og begyndte vedholdende at spille 7-mod-6, hvilket betød at udeholdet vandt en periode fem-nul. Pludselig viste måltavlen (9-8), men så øgede Magnus Haubro Jensen til (10-8) og publikum kom igen med!

Fangruppe tabte mælet i løbet af kampen

REHH kom bagud med fire

Hvad der skete herefter, står lidt hen i det uvisse. Fredericia fik både udlignet og kom i front med både (10-12) 0g (10-13). Morten Jørgensen gik fra næsten 0-grader (13-14). Herfra scorede FH næsten efter behag til både (13-15), (13-16) og (13-17, inden halvlegsfløjtet kunne konstatere en Fredericia føring på (14-18).

Høj moral førte til udligning og føring

Men som så mange gang tidligere i denne sæson, så viste bredden på hjemmeholdet høj moral – og kunne efter flere scoringer i tomt mål – bla. også ved målmanden Ágúst Björgvinsson – udligne til (19-19). Ved stillingen (20-20) var der i en periode stillingskrig, men så kom Elvar Ásgeirsson på tavlen (21-20), Simon Birkefeldt til (22-20) og endelig Mathias Jørgensen til (23-20):

Kampens bølgede

Kampen bølgede lidt frem og tilbage, men med hjemmeholdet som de mest træfsikre – og da Elvar Ásgeirsson gjorde det til (30-26) tippede kampen. Alligevel formåede Fredericia Håndbold at bevare spændingen (30-29) og (31-30), inden Mathias Jørgensen efter en flot redning af den islandske målmand kunne øge til (32-30) med 2½ minut tilbage. Endnu en reducering blev overlevet (32-31), og Morten Jørgensens mål (33-31) viste vejen til sejr – især da FH skød forbi mål og Magnus Haubro Jensen kunne cementere sejren med sit 6. mål til (34-31).

Morten Jørgensen blev kampens spiller

Klappede af hjemmeholdet til slutfløjtet

1487 tilskuere – minus Ultras – klappede stående hjemmeholdet til en sejr, som forhåbentlig får endnu flere til herrehåndbold, når TTH Holstebro ser forbi DOKKEN 22. november.

Anders Thomsen fandt igen “nøglen” og er ubessejret på hjemmebane i denne sæson

William Aar forlænger

Der blev desuden meddelt, at William Aar har forlænget sin kontrakt med Ribe-Esbjerg, så den også gælder den kommende sæson.

Stillinger i løbet af kampen (ca. hvert 10. minut)
(6-2), (10-9), pause 14-18), (20-20), (27-27), (slut 34-32)

Målscorere

Ribe-Esbjerg HH: Magnus Haubro Jensen og Mathias Jørgensen hver 6, Elvar Ásgeirsson, Simon Birkefeldt og Morten Jørgensen hver 5, Jonas Larholm 3, Andreas Søgaard 2, Arnar Hálfdansson og Ágúst Björgvinsson hver 1.

Fredericia Håndbold: Martin Bisgaard, James Junior Scott og Reier Taboada hver 5