Tekst & Foto: Johnny Tauman
16. oktober 2023

Det var fedt at være dreng i Ribe tilbage i 50´erne og 60´erne. Mulighederne for at lege i og ikke mindst udfordre naturen –  herunder vandløbene – var som regel uden opsyn, men byggede på gensidig tillid mellem børn og voksne. Og som havde den krølle: hvad den ene part ikke vidste, gjorde jo oplevelsen mere spændende og dramatisk – set med barne- og ungdomsøjne.

– Jeg husker som en ørn, lyder det fra ripenseren Preben Glud, der som bevis nævner teksten til det skriftsted, som han modtog i forbindelse med sin konfirmation: Jeg er vejen, sandheden og livet – Johannes evangeliet 14. kapitel.

Fangede “grønlændere”

– Vi kunne fiske i Nørreåen, fortæller Preben Glud – afslappet med hænderne foldet bag nakken – der nok var 6-7 år gammel, da han begyndte at fange ”grønlændere” – en ca. 40 cm. lang havørred, der ikke er kønsmodne. De kommer op i vandløbene i de kolde måneder. Han forklarer, at der var fri fiskeri fra 200 m før Nørreåens udløb i Ribe Vesterå og op bag ved Seminariet. Dengang var der jo hverken Riplay eller bygget en kæmpe Idrætscenter. Engene var flade og fremstod med langstrakte vidder.

Ål og gedder

– Vi brugte som regel orm som agn, men kunne da også bruge rejer – og alt hvad vi fangede blev naturligvis brugt i den almindelige husholdning, hvor mødrene var glade for at få friske fisk, lyder det fra Preben, mens han bakker på sine pibe. Fra tid til anden, da vi blev ældre, tattede vi også ål – eller forsøgte at fange gedder i Dagmaråen.

Røgringe, mens der bakkes på piben

Fisk og katteejere

Der var mange gedder, som elskede at bide på levende agn som små skaller, der var fanget i åen ved Skibbroen. Intet gik til spilde – de skallere, som var tilovers, fik de forskellige kattejere i den gamle bydel.
Nogle af ålene kunne godt være lidt gule – men så skulle de bare hjem og gå en periode i et kar i husets gårdhave.

Som dengang er Ydermøllestrømmen med lav vandstand (dronefoto: Ove Detlevsen)

Niøjn og rørskov

De fredede lampretter – dengang blot kaldet ”niøjn” – blev fanget i masse vis i Ydermøllestrømmen fra udløbet ved Skibbroen og frem til Ydermøllen. – Vandet var ikke dybere, end at vi kunne gå der iført gummistøvler.
Fiskeriet fra Jernbanebroen og østover i Nipså var ikke helt lovligt, men her brugte man et trick: – Der blev fisket fra robåde, som kunne skjule sig bag den høje rørskov.

Andeøen og kiosk med vandcykler

I øvrigt var der også fiskeri med udgangspunkt på Andeøen, som jo ikke dengang var forbundet med et stisystem. En voksen fisker havde alt sit udstyr – stænger og ruser stående på øen, og sejlede herfra ud til fiskestederne.
Ved Dagmarbroen etablere Fiatforhandler Baltzer Petersen, Hviding, en kiosk, hvorfra der var udlejning af robåde og vandcykler. Et yndet udflugtsmål.

Nørreåen – i dag kaldet Tved Å – var et yndet fiskested – fra Lassens værksted med Esso tank og ud mod Ribe Vesterå (dronefoto: Ove Detlevsen)

Granat og fiskedød

Og så var der jo lige de drengestreger, som skabte panik med døde fisk.
I forbindelse med dykning i mergelgraven syd for Hviding (langs hovedvejen) kom en masse ting fra krigen frem – hjelme, smårekvisitter og nogle håndgranater.
– De var lidt ældre end os, de unge fyre, der dykkede, men vi SÅ, hvad de havde gang i, afslører Preben Glud og fortsætter: – Der blev spændt et net ud i Nørreåen og så blev smidt en granat t i åen. Det gav et gevaldigt brag – og mange fisk i åen døde.
Problemet var, at alle de døde fisk ikke blev samlet op, men fortsatte ud i Ribe Vesterå, hvor de gav udløste et ”ramaskrig” om fiskedød af ukendt årsag.
Og dermed var denne farlige ”leg” stoppet.

Mælken er farlig for fisk

Nørreåen, som den blev kaldt, blev som tidligere beskrevet forurenet med mælkerester fra Riberhus Mejeri. – Det var den sikre død for fiskene at få mælken ind i gællerne, lyder det fra tidligere fiskere – og så var der jo lige okkeren. Den er da jo stadig meget af i Ribes undergrund og vandløb.

Vil du vide mere om fiskeriet, kan du klikke her og få artiklen: Fiskeriet med gennemtygget franskbrød