Der er fyldt godt op i atelieret, som Palle selv har bygget

Tekst & Foto: Johnny Tauman
25. april 2021

(Anden del af to)

Palle vil helst ikke placeres i en bås – men mon ikke han er tilfreds med at blive betragtet som naturalist? Han har udviklet forskellige teknikker, som giver helt specielle udtryk. Eksempelvis anvender han glas, som males hvidt på bagsiden. Heri ridses der forskellige motiver, som enden kan fremstå sorte eller farvelægges. Han anvender acrylmaling til disse billeder.

Bodil har mange billeder

Overalt i atelieret står og hænger mere eller mindre færdige malerier – og RYK IND RIBE må erkende, at Bodils fylder en hel del – det gælder også i stuen. Hun er virkelig produktiv og målrettet – uddannet på Kunsthåndværkerskolen i Kolding i 1984.

Stuens vægge er fyldt med malerier

Bodil og Palle har malet med skolebørn

Mens snakken gik, kom vi også ind på fælles projekter – her nævnte Palle bla. store ”udsmykninger” som konsulent på ydervæggene på Nørremarkskolen i 1998, som blev udført sammen med børnene.
– Det var en fantastisk oplevelse at lave disse farverige illustrationer.

Palle er aktiv i lokalsamfundet

Tid til en tår kaffe

Nu blev det så tid til kaffen – og som “sidegevinst” nogle hovedknubs på vej ind til stuebordet. Jo, man skal ikke være meget over 172 cm, hvis man skal bo i dette hus.
Palle klarede serveringen perfekt og  fremhævede glæde og begejstringen for at bo i Farup. – Vi har et godt sammenhold, og sammen med onsdagsholdet har jeg i flere år været aktiv i opførelsen af Farup Fælled og senest været med til at bygge shelters, som nu er placeret ved legepladsen.

Palle fremviser skulpturer

På falderebet når vi lige at se nogle af de skulpturer, som han holder af:

Faktaboks

Palle Bondrup:
Tegning, grafik, skulptur

Udstillinger:
Meyers Galleri
Charlottenborgs Forårsudstilling
Kunstnernes Efterårsudstilling
British international Paint Biennale, Bradford,
Esbjerg Kunstpavillon
KS
Galleri ti
Gallerie 46
Varde Kunstforening
Vestjyllands Kunstforening
og mange, mange flere