Tekst Hasse Jørgensen, tirsdag den 21. november 2023
Det gik som ventet. Esbjerg Byrådet har vedtaget at sende forslaget om en ny skolestruktur til høring hos alle relevante organisationer.
Forslaget går ud på, at de nuværende syv skoledistrikter nedlægges og erstattes af 24 skoler, som tingene var før 2015. Hver skole får sin egen skoleleder, og skolerne får de samme navne, som de havde før 2015. I praksis betyder det eksempelvis i Ribe-området, at begrebet Vadehavsskolen afskaffes.
Rent praktisk er det strukturen, der ændres, men rent juridisk er det syv skoler, der skal nedlægges, og 24 nye, der skal oprettes.
Også på området dagtilbud sendes i høring, og her går forslaget på, at syv dagtilbudsområder bliver til fem.