Tekst & Foto Johnny Tauman
1. august 2020

Første kapitel af to

31 årige Marike er faldet til som sognepræst i Farup – og nu tænker hun både på ridesport og hundeopdræt.

Vil gerne have hest igen

– Jeg har været hjemme hos min mor i Flensborg to gange siden grænsen igen blev åbnet, fortæller Marike Runz, der bla. har hentet sit ride udstyr til Farup, hvor hun bor sammen med kæresten Nikolaj Glud Heiredal i den ny renoverede præstegård. Ridesporten har altid fascineret Marike, som håber på at kunne genoptage rideture i naturen, når hun først har fået alle de formelle rammer på plads som sognepræst. Tidligere – fra konfirmationsalderen til 23 år gammel – havde Marike to heste. Den første var en sikker ven i stævner, hvor hun var en habil konkurrencerytter. Senere fik hun en araber, som hun red på i naturen og arbejdede med Horsemanship – relationer mellem hest og menneske. Med et glimt i øjet fortæller hun, at inden det igen skal gå over stok og sten, så skal den gamle ridehjelm udskiftes.

Marike møde RYK IND RIBE i samtaleværelset ved siden af et stort kontor – og indtil videre har hun selv sørget for rengøringen – udover alle de andre kvadratmeter i præstegården.

Sin første konfirmation

Og apropos konfirmation – så skal Marike Runz for første gang konfirmere 5 unge mennesker ved en højtidelighed i Farup Kirke søndag d. 6. september. Normalt ligger konfirmationerne i Farup tidligt i maj måned – men pga. covid-19 kunne det ikke blive før efter den 8. juni, hvor ændringerne i forsamlingsstørrelsen blev justeret. Derfor besluttede forældregruppen i samarbejde med sognepræsten at udskyde konfirmationen til september.

Marike har fire kirker i en stilling med 50 % ved Farup Kirke. Der er bopælspligt i præstegården i Farup. Selvom afstanden er forholdsvis kort til kirken, så snupper hun bilen, når hun har opgaver der.

Et puslespil med fire kirker

Den 31 årige Marike Runz blev ansat som sognepræst 1. marts 2020 efter to samtalerunder – faktisk var hun blot 30 år ved ansættelsen, da hun har fødselsdag i april. Hun er ansat i noget af en stilling – 50 % ved Farup Kirke og 50 % ved Sct. Catharinæ Kirke og skal samtidig løse kirkelige handlinger ved såvel Obbekær og Kalvslund Kirker. – Det er noget af et puslespil, der skal gå op – og det betyder også, at højmesser kan komme til at ligge på tidspunkter, hvor det kan være svært at få menighederne i kirke – fx en sommerdag (dem har vi så ikke haft så mange af) kl. 14.00 med solen højt på himlen, lyder det fra Marike Runz. Hun har endnu ikke haft ”vagt” i Kalvslund Kirke, hvor hun har deltaget i en gudstjeneste som almindelig kirkegænger.

Stærk kendskab til biler

Sognepræsten afslører for RYK IND RIBE, at hun faktisk var på vej til at uddanne sig til lærer i Haderslev. Om det var de mange kilometer på motorvejen mellem hjemmet i Flensborg og Haderslev, der har skærpet Marikes kendskab til biler, skal jeg lade være usagt – men hun kan noget!! – Du kører sådan i en Citroên Cactus, spørger hun ind – og bliver ekstra interesseret, da hun hører, at det er en Citroên C3 Aircross. – Min kæreste er lige så høj som dig, så han ville så også køre i sådan en bil, lyder det anerkendende, mens hun fortsætter: – I dag kører han i en Audi Q5, som koster ”kassen” ved mekanikeren.

Cykling i medvind

Henslængt langs husmuren står en cykel – og den er bestemt ikke til pynt. – Jeg cykler, når det giver mening – altså i nærområdet til møder og Ribe, når den står på cafébesøg. Efter jeg har boet og studeret i det bakkede Aarhus i 6 år, lovede jeg mig selv, at jeg aldrig mere ”behøver” at cykle, fortæller Marike, som i samme åndedrag siger:  – Men jeg cykler helst ikke i blæsevejr, og da slet ikke, hvis jeg enten skal til en kirkelig handling eller på indkøb.

Student fra Duborg-skolen

Som medlem af det danske mindretal i Flensburg gik Marike først i grundskolen og senere på Duborg-skolen beliggende i Ritterstraße 27 i Flensburg. Herfra blev hun student i fællesskolens gymnasium – en almen studentereksamen med valgfag. Hun havde dog hverken græsk eller latin, som kunne lede tanken hen på en karriere ved at læse teologi eller som præst. Denne ”mangel” som klassisk sproglig student var hun dog ikke ene om – og det ”kostede” jo bare et ekstra år i uddannelsen.

(Fortsættes søndag)