Tekst og arkivfoto Hasse Jørgensen, tirsdag den 26. april 2022

På onsdag 27. april kl. 16.30 får Onsdagshøjskolen i Kannikergården besøg af en af vor tids stærkeste stemmer i den offentlige debat.

Litteraturhistorikeren Marianne Stidsen har igennem nogle år været en stærkt formuleret kritiker af den stigende optagethed af identitetspolitik og dens betydning for vor kultur. Marianne Stidsen vil med udgangspunkt i sin nye bog “Køn og identitet. Et spadestik dybere” tale om den venstreradikale kulturrevolution, der er i gang i samfundet i øjeblikket – både i Danmark og i resten af den vestlige verden. Hun vil dels tale om, hvor den kommer fra, og hvad der har skabt den. Som Stidsen ser det, er det nemlig et uhyre farligt spor, vores samfund har bevæget sig ud på, hvor både kønnet, identiteten og virkeligheden mister betydning.

Foredraget er udsat fra januar, hvor det måtte udsættes pga. coronaforholdene dengang. Som altid er alle velkomne i Onsdagshøjskolen.