Tekst & Foto: Johnny Tauman
10. maj 2022

– Det sker, at nogle kunder siger ”nej tak”, når de hører prisen på det stykke fisk, som de egentlig kom for at købe hos fiskebilen fra Hvide Sande Røgeri, der holder foran Kvicklys indgang hver tirsdag fra 10-17, fortæller en smilende Lea Elise Olesen til RYK IND RIBE. Hun forklarer, at priserne på fisk ofte stiger – og her spiller omkostninger ved transporten til og fra Røgeriet naturligvis ind.- I dag fik fx laks en lille stigning

Vores snak falder i småbidder afbrudt af fisk, som langes over disken med et smil og en kvik bemærkning. – Vores rødspættefiletter / rødspætter går som regel som varmt brød, hvis man kan sige sådan, når jeg faktisk står i en ”butik” med is om fødderne, lyder det fra Lea, der oprindelig er uddannet som butiksassistent inden for smykker. – Jeg elsker at arbejde for min far, som driver Hvide Sande Røgeri, når hun lige at få sagt, inden de næste kunder ”banker på”. – Den røgede makrel koster 53 kroner! Beløbet ser ikke ud til at afskrække den ældre herre, som er på indkøb efter sunde vitaminer.

– Jeg skal have gæster, og kunne godt tænke mig varmrøget laks. Vi bliver tre og det skal være den uden krydderier. Hvor meget tror du, at jeg skal bruge? Lea tænker og viser så, hvor meget fisk man kan få, hvis mængden skal være 400 gram. Der snakkes herefter lidt om tilbehør, inden prisen bliver fortalt: 177 kr. – Ja, det er ikke billigt, men det er oksekød jo heller ikke længere.

Lea er en af to chauffører, som kører de to salgsvogne fire dage om ugen – til Ribe, Ikast, Brande, Videbæk, Viborg og Holstebro.
De næste kunder skal have havkat og fiskefrikadeller – og flere står i kø .Derfor stopper vi her!
Tak for snakken!