Tekst Hasse Jørgensen, foto René Jørgensen, torsdag den 24. marts 2022
Det var en bevægende aften i Ribe denne torsdag. Måske den mest bevægende siden befrielsen i 1945, hvor baggrunden også var krig.
Denne aften i 2022 var det krigen i Ukraine, der var temaet, og det var stærkt bevægende at se 1000-1200 mennesker gå i fakkeloptog fra Ribe Katedralskole gennem den gamle by til Ribe Domkirke, hvor der blev holdt en sammenkomst med symbolske sange og stærke tale.
Det var Rejsby Europæiske Efterskole, der stod bag arrangementet, og som havde inviteret skolerne i Ribe-området til at deltage, ligesom forældre og andre blev opfordret til at tilslutte sig. Og det gjorde de. Ud over en stor flok unge mennesker var der både midaldrende og ældre mennesker samt borgere fra Ukraine med i fakkeltoget. Og det var imponerende at se dette optog bevæge sig gennem byens gader med politieskorte, så politiet sikrede, at den øvrige trafik tog hensyn til optoget. Det var betjentene, der anslog, at optoget gennem byen talte mellem 1000 og 1200 mennesker.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Et imponerende syn
Mange af disse mennesker gik med i domkirken, hvor krigens gru og rædsel samt håbet for en fredelig fremtid blev udtrykt i stærke taler og sange.
Optoget blev sendt afsted fra katedralskolen af forstander Karsten Friis fra Rejsby Europæiske Efterskole med ordene: ”Lad os tænde et stærkt og fredeligt signal, så faklen bliver et fredeligt symbol”
Og forstanderen fortsatte: – Vi sender mange, varme tanker til Ukraine og den ukrainske befolkning, men også til de mange, almindelige russere, der ønsker, det her må stoppe, og som håber at komme af med det regime, som de ikke ønsker.
Ukrainske småkager
På katedralskolens gårdsplads var der naturligvis flest danskere men også mange ukrainere.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Mor og barn uddelte hjemmebagte ukrainske småkager.
Blandt dem Elena med barnet Savelii. De to er kommet til Danmark som flygtninge for en uge siden og bor i dag hos Carina Rasmussen, der har fået dem indlogeret i sit eget hjem via en Facebook-gruppe. Hun fortæller, at de Elena og Savelii på trods af omstændighederne faktisk virker til at have det godt.
Elena selv fortæller, at hendes ældste søn er blevet i Ukraine for at kæmpe for fædrelandet. Hun ville meget gerne deltage i torsdagens arrangement, og for at bevise sin taknemmelighed overfor Danmark havde hun og barnet bagt ukrainske småkager, som de rundhåndet delte ud af.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Skiltet taler sit tydelige sprog.
Og jeg skal hilse og sige, at de smagte rigtig godt.
Også Emelia fra Ukraine var til stede. Hun studerer i øjeblikket i Tyskland, hvor hun har boet nogen tid, og hun vil gerne til Danmark for at fortsætte studierne. Hendes moder og papsøster bor stadig i Ukraine: – Jeg er her for at vise sympati for mit folk, selv om jeg i øjeblikket er langt hjemme fra, sagde Emelia, der var klædt i det ukrainske flag i blåt og gult.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Emilia (t.v.) sammen med venner i Ribe.
Bedstefar: Det går dårligt
I Ribe Domkirke blev der spillet og sunget symbolske sange akkompagneret af bands fra efterskolen, elever fra katedralskolen og Sydvestjyllands Efterskole, ligesom der blev holdt taler af byrådsmedlem Karen Sandrine, Ribe, hvis tale gengives andet sted på siden, samt Vladyslav Foyder, der selv er ukrainer, og som går på Ribe Katedralskole.
I en stærk tale fortalte han om, hvordan han er i telefonisk kontakt med sin bedstefar. Før krigen svarede bedstefaren altid godt på spørgsmålet om, hvordan det går. Nu lyder svaret: Det går dårligt.
Bedstefaderen kunne fortælle om, hvordan han i krigens start blev vækket af noget, han troede var jordskælv. Det viste sig at være bombenedslag!
– Det er et ondskabsfuldt angreb på uskyldige mennesker som dig og mig. Vi skal tilbage til nazitiden, for at opleve noget lignende. Det er friheden, der står på spil. Friheden til at sige, det vi vil, og friheden til at gøre, som vi vil, sagde Vladyslav Foyder.
Biskop Elof Westergaard sluttede tale rækken af og tog sit udgangspunkt i Esajas bog kapitel 9, vers 1: Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land.
