Tekst og foto Torben Ravnborg Nissen, onsdag den 17. juni 2026

Nogle mennesker vokser op med én fast base. Andre vokser op med flere verdener. For Anna Tóra Holm Lund, der bor sammen med sin kæreste Anders i Aarhus, har både Ribe og Færøerne været med til at forme det blik på mennesker og omgivelser, som i dag præger hendes studier og virke som både antropolog og kunstner.

Hun er født og opvokset i Ribe som datter af Borgarhjørt Holm og Carsten Lund, der stadig bor i byen. Men gennem hele livet har Færøerne været en naturlig del af hendes historie. Hendes mor er færing, og familien har sommerhus på øerne, som de besøger så ofte som muligt, og gennem skoleårene har Anna Tóra i længere perioder først boet hos familie på Færøerne og senere med sin familie i sommerhuset. Blandt andet gik hun som barn i skole i bygden Kvívík – en lille halv times kørsel fra Tórshavn.

De to steder kunne næsten ikke være mere forskellige. På den ene side Ribe med sin historie, sine brostensbelagte gader og det flade marskland. På den anden side Færøerne omgivet af vand med stejle fjelde, skiftende vejr og en natur, der konstant minder mennesket om egen lidenhed.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Menneskesyn og udsyn

Som oftest former opvæksten et syn på verden, som følger én resten af livet. Hos Anna Tóra synes interessen for mennesker, identitet og tilhørsforhold tidligt at have fået godt tag. At bevæge sig mellem forskellige kulturer og fællesskaber kan give en særlig opmærksomhed på og forståelse for mennesker og det, der binder os sammen og det, der gør os forskellige.

Selv peger hun på, at netop mødet mellem forskellige kulturer har præget hendes måde at se verden på.

– Jeg er meget nysgerrig på at få mennesker til at forstå hinanden og blive brobygger mellem forskellige kulturer og problemstillinger, fortæller hun. Det gør en kæmpe forskel at møde mennesker på deres eget sprog. Det har jeg oplevet både på Færøerne og senere i Spanien.

Antropologistudiet

Interessen for mennesker førte hende til Aarhus Universitet, hvor hun denne sommer afsluttede sin bacheloruddannelse i antropologi.

Antropologi handler grundlæggende om at forstå mennesker, deres livsformer, relationer og måder at skabe mening i verden på. Det er et fag, hvor nysgerrighed, observation og evnen til at lytte er blandt de vigtigste redskaber. Men det handler også om at formidle.

For Anna Tóra blev studiet mere end en uddannelse. Det blev en måde at møde verden på. En metode til at undersøge de fortællinger, erfaringer og perspektiver, som mennesker bærer med sig.

Studiet har også ført hende tættere på spørgsmål om identitet og fællesskab i rigsfællesskabet. I sit bachelorprojekt arbejdede hun blandt andet med unge fællesskaber i Danmark, på Færøerne og i Grønland.

– Jeg begyndte også at forstå, hvorfor mange i Danmark ved forholdsvis lidt om Færøerne, mens færinger ofte ved meget om Danmark. Den asymmetri, synes jeg, er interessant, fortæller hun.

Den visuelle formidling

Ved siden af studierne udviklede hun sit arbejde som grafisk kunstner og begyndte i stigende grad at udforske det visuelle udtryk som en måde at fortælle historier på.

Et vigtigt vendepunkt kom sidste år, da hun blev en del af en større studenterudstilling på Moesgaard Museum. Her fik hun ansvar for både kommunikation og grafisk design.

– Jeg fik lov til at bruge min egen streg, som jeg kalder for kruseduller, til at formidle nogle større fortællinger, og det gav mig virkelig motivation til at fortsætte, fortæller hun med et stort smil.

Hvor antropologien traditionelt arbejder gennem samtaler, observationer og analyser, giver kunsten mulighed for at undersøge mange af de samme spørgsmål gennem billeder, former og visuelle fortællinger.

I dag viderefører hun netop denne interesse gennem sine kandidatstudier inden for visuel antropologi, som hun påbegynder i Aarhus efter sommer.

Anna Tóra beskriver sig selv som en spirende visuel antropolog med interesse for de visuelle, rumlige og grafiske muligheder i antropologien. Fællesnævneren i hendes arbejde er ønsket om at forstå mennesker og formidle deres erfaringer på måder, der skaber indsigt og nærvær.

Netop koblingen mellem antropologi og illustration er noget, hun håber at udvikle yderligere i fremtiden.

Begge dele handler om at iagttage verden

– Jeg håber, at jeg kan udfordre mit eget fag og undersøge, om man kan gøre antropologien mere grafisk. Give plads til flere måder at formidle på.

Derfor er springet mellem antropologi og kunst måske ikke så stort, som det umiddelbart lyder. Begge dele handler om at iagttage verden, stille spørgsmål og finde nye måder at fortælle historier på.

Visuel antropologi arbejder netop i krydsfeltet mellem menneskestudier og visuel formidling.

Det handler ikke blot om at indsamle viden om mennesker, kulturer og sameksistens, men også om at finde nye måder at formidle den på, så den bliver nærværende og relevant for andre mennesker.

Fem måneder i Sevilla

For nylig vendte hun hjem efter fem måneders studieophold ved EUSA-universitetet i Sevilla i Spanien. Opholdet har givet mulighed for at møde nye kulturer, nye arbejdsformer og nye perspektiver på både antropologi og kunst.

For at komme tættere på sproget og hverdagslivet valgte hun at bo hos en lokal spansk familie under opholdet.

– Jeg synes, det er spændende at møde mennesker på deres eget sprog. Derfor gav det mening at blive en del af en spansk hverdag og ikke kun studielivet.

Mødet med andre mennesker og samfund har gennem hele hendes uddannelsesforløb været en drivkraft. Ikke som noget fremmed, der skal forklares, men som en mulighed for at forstå verden lidt bedre.

På gæstevisit på hjemegnen

I disse dage kan publikum møde Anna Tóra Holm Lund under ContainerKUNST på Dokken 12 i Esbjerg, hvor hun udstiller under navnet TÓRA TEGNER.

Her bliver havnens containere forvandlet til midlertidige udstillingsrum, og blandt de deltagende kunstnere finder man den unge ripenser, der har taget vejen fra Ribe og Færøerne over Aarhus og Sevilla – og nu vender midlertidigt tilbage til hjemegnen med både faglige og kunstneriske erfaringer i bagagen.

I dag arbejder hun ofte med illustrationer, der tager udgangspunkt i konkrete menneskers historier og erfaringer. Det kan være organisationer, foreninger eller enkeltpersoner, der ønsker at formidle et budskab gennem visuelle fortællinger. Her mødes antropologien og kunsten måske tydeligst.

For mange vil Anna Tóra være endnu et eksempel på et ungt menneske, der er draget ud for at studere og opleve verden. Men hendes fortælling handler også om noget andet. Om at leve mellem flere kulturer. Om at være drevet af en vedvarende nysgerrighed på mennesker. Og om at finde sit eget udtryk i mødet mellem antropologiens undersøgende videnskab og kunstens frie sprog.