Tekst & Foto Johnny Tauman
16. februar 2020

Nu sker der snart noget omkring Skovgrillen – og Østsiden af Plantagevej. Selve arbejdet er jo som bekendt blevet forsinket pga. en klage fra Danmarks Naturfredningsforening.

Af et notat hos Vejdirektoratet fremgår det, at udsættelsen ”gennembrud af et beskyttet dige bag Skovgrillen” har betydet en omprojektering og forøget sagsbehandling med en øget udgift på + 3 millioner kroner.

Danmarks Naturfredningsforening fik som bekendt ikke medhold i sin klage over Esbjerg Kommunes dispensation for området.

Endelig kan man komme i gang med vejføringen bag om Skovgrillen

I nærmeste fremtid skal der gennemføres ekspropriationsforretning på i området – og der vil derefter kunne opleves en øget aktivitet på Østsiden.
Der er plantet mange flag, som viser den nye linjeføring.