Tekst & Foto: Johnny Tauman
15. april 2022
Mens Torvet, gågaden og de nærmeste sidegader i Esbjerg midtby Skærtorsdag var fyldt med omkring 1000 motorcykler og interesserede tilskuere, så var der på Gammelby Møllevej gang i en helt anden fest. Her mødtes omkring 470 begejstrede knallertkørere til et kæmpe påsketræf hos Maxi Maniacs, som udover hygge, konkurrencer og våde varer bød på et orgie af madvarer, hvor det meste var grillet på ”Jønnes kæmpegrill”.
- De få medarbejdere i teltet havde travlt med at servicere den lange kø af sultne knallertfolk
Mænd med drengedrømme
Da RYK IND RIBE var forbi, havde knallerterne været en tur i cortege til Torvet for at se på de ”store” maskiner, men det kunne ikke tage oktandrøn og drengedrømmene bort.
- Der bliver passet godt på de gamle maskiner
Puch maskiner af enhver slag, Hondaer, Kreidler og en trehjulet ombygget Velo Solex blev beundret og de i mange tilfælde ældre antikke maskiner klarede turen gennem byen med bravour. – Derimod var ordensmagten ikke helt tilfreds med brugen (eller ikke brugen) af styrthjelme, lød det på pladsen.
Utrolige mængder blev tilberedt
Jørgen ”Jønne” Hansen fra Gredstedbro stod for maden til de mange sultne mænd og kvinder – og han havde taget rigeligt med. Sådan lød i hvert fald vurdering kl. 17.00. – Jeg har været i gang siden kl 04.30 i morges og forventer at være hjemme kl. 02.00, sagde en smilende Jønne, der havde valgt at tage 1800 pølser med samt salat, bøffer og alt andet, som er nødvendig for at sammensætte 250 burgere.
Fra kl 18.00-20.00 blev der serveret Chilli con carne og Pizza. Herefter stod det igen på grillpølser ind til lukketid. – Ja, og så naturligvis løbende mulighed for at købe Pommes Fritter.
Den lokale klub fra Gredstedbro
Ved den mekaniske rodeotyr fandt RYK IND RIBE en række kække fyre fra den lokale knallertklub Mighty Cocks, der har hjemme i Gredstedbro. Klubben havde ni med til arrangementet, men holdet var reduceret til fire. Om det Mark Vind, der kører på en Honda Melodi fra 1981, Niels ”Munni” – måske klubbens ukronede præsident eller Simon Brodersen, der var bedst til at holde balancen på den mekaniske rodeotyr, skal vi ikke afsløre her. Men vi kan oplyse, at alle pralede med deres kunnen, som varede mellem 40 og 50 sekunder.
Spøjse konkurrencer
- Alternativ form for ringridning fra trillebører