Tekst & Foto: Johnny Tauman
15. januar 2024
(Anden artikel af tre)
Jacob Dons Christensen skulle have et så normalt liv som muligt – og derfor kom han som sine søskende i J.A. Riis Børnehave og senere i folkeskolen. – Jeg husker mange gode ting herfra, men da også de mange udfordringer, som opstod i de forskellige fag, hvor én arm – og heldigvis for mig højre arm – jo ikke var tilstrækkelig til at få udbytte af de praktiske fag og gymnastik, lyder det fra Jacob, der også i dag som førtidspensionist stadig med forundring må se opgaverne tårne sig op.
I al slags vejr kører Jacob på sin elscooter
Hvordan klarer man sig med én arm?
– Hvordan springer man buk med én arm? Eller strikker? Ja, bare det at snøre sko, er jo ikke lige til, kommer det med et smil. – Men jeg vil ikke klage, for naturligvis fik jeg en protese. Den var bare ikke særlig rar at have på – og kunne opsamle sved. Men som mange af Jacobs skolekammerater husker – så kunne protesen bruges til at ”nappe med”.
Bestod realeksamen på Skærbæk Realskole
Efter min konfirmation, som pastor Søren Krarup forestod ved domprovstens sygefravær, fik jeg mulighed for at komme på efterskole på Nordborg Slot. Det blev ikke en positiv oplevelse – og folkeskolens afgangseksaminer blev taget på Skærbæk Realskole. For øvrigt var familien Krarup i Seem en del af mine forældres vennekreds – og jeg nød faktisk at komme ud på præstegården i Seem, hvor der var højt til loftet.
Ungdomslivet i Ribe bød på et kort visit hos FDF i Bredeslippe – og ellers medlemskab af den kommunale Ungdomsskole. – Jeg nåede aldrig at blive medlem i Samlestalden på Rosen Allé.
Fik sig en kontoruddannelse på Ribelund
Efter realeksamenen kom Jacob på Nørgaards Højskole i Bjerringbro, hvilket var noget af det mest positive. – Det betød rigtig meget for mig, at der var respekt omkring min funktionsnedsættelse – og jeg fik faktisk et helt fint forløb herefter, selvom jeg måtte stoppe før tiden grundet noget sygdom. Jacob bestod grunduddannelsen på Ribe Handelsskole og fik ansættelse i et beskyttet job på Ribelund – i omstillingen på Tangevej 4. Han fik faktisk også en kontoruddannelse samme sted, men fandt aldrig rigtigt det spor, som han inderst inde håbede på. Der blev sporadisk nævnt forsøg på at studere til informatik assistent og et flexjob hos en vognmand i Esbjerg.
Boede en årrække i Sædding
At Jacob skulle bosætte sig i Sædding, lå ikke ligefrem i kortene. – Jeg fik en lejlighed på Ådalsvænget og kunne selv handle ind i både Sæddingcentret, Rema 1000 på Parkvej og i Bilka, lyder det fra Jacob, som havde fået en elscooter. Men der var megen fritid og noget blev anvendt på den lokale bodega i Ådalskvarteret. – Jeg fik nok lidt for mange øl, konstaterer Jacob, som dengang udarbejdede grafiske opgaver for bodegaen.
Forbud mod at køre tog
Gennem hele mit liv har jeg søgt at være selvhjulpen – og har udnyttet muligheder for offentlig transport.
– Jeg håber igen at kunne køre med tog
– Jeg har nydt at køre i tog, men det fik en brat ende, da en handicaprampe i et Arriva-tog gav efter for belastningen. Jacob og hans elcykel oversteg dengang den maksimale belast på 300 kg. – Og så kan du jo selv regne min vægt ud, når du får oplyst, at elscooteren alene vejer 155 kilo.
Men der er håb forude. Jacob behandles nu for sine sukkersyge med diabetes medicinet Ozempic – og vægten er allerede gået 6 kilo ned.
