Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, lørdag den 28. maj 2022

Endelig – efter 2 års coronanedlukning – har franskmændene fået mulighed for at komme på besøg hos venskabsbyforeningen i Ribe. Besøger finder sted i pinsen.

Det er et længe ventet besøg, og derfor har venskabsbyforeningen prioriteret det meget højt, og foreningen har haft travlt med at tilrettelægge et varieret program for de franske venner. Bl.a. vil der være reception på Det gamle Rådhus, bustur op langs den jyske Vestkyst via Esbjerg Havn, Oksbøl og Hvide Sande og naturligvis en festmiddag.

Der bliver givetvis meget at snakke om for de danske værter og de franske gæster. Venskabsbyforeningen i Ribe var på et dejligt besøg i Balleroy 2018.

Programmet for besøget ser indtil videre således ud:

Torsdag den 2. juni hentes gæsterne i Billund Lufthavn klokken 13.35, og værter og gæster mødes på P-Nord, når bussen når Ribe.

Fredag den 3. juni er der en guidet byrundtur, og klokken 14 er der officiel modtagelse på Det Gamle Rådhus. Om aftenen er der middag på DanHostel.

Lørdag den 4. juni er der bustur op langs den jyske vestkyst med besøg bl.a. i Esbjerg, Oksbøl, Filsø, Nymindegab, Abelines Gård på Holmsland og Hvide Sande. Om aftenen er der festmiddag i Søpavillonen ved Storkesøen.

Søndag er der Gudstjeneste i domkirken og samvær med værtsfamilierne, og mandag er der afrejse.