Tekst & Foto Johnny Tauman
25. februar 2020

1. del

Det var stort, da vagabonden Carla blev døbt og fik sit nye navn: ”Klokke Blomst” på de danske Landeveje. Ikke nok med, at hun nu var blevet accepteret af vagabonderne – hun var blevet en af flokken.

 

Mange vagabonder dengang

Og de var mange – rigtig mange, dengang først i 90´erne, hvor Carla besluttede sig for sammen med to medstuderende på Socialpædagogisk Seminarium i Esbjerg at skrive speciale om livet som vagabond.
– Da jeg startede på landevejen, var der omkring 140 vagabonder – fordelt på 105 mænd og 35 kvinder, fortæller Carla Osborg med engagement i stemmen til RYK IND RIBE, men i dag er der blot 15 tilbage.
Når tallet angives som ”omkring 140”, så skyldes det ikke mindst, at der døde 8 vagabonder i de ni måneder Carla var med på landevejen – og det er ikke oplyst, hvor mange nye, der dukkede op.

Opvokset i Sønderjylland

Men lad os lige først knytte lidt data på Carla, som er født i Ringsted i 1947. Hun blev døbt ved sin mors kiste, da hun var godt ½ år gammel – moderen var død ved en primus ulykke. Carla blev adopteret af moderens kusine og mand, der boede i Løgumgård – og voksede herefter op i Sønderjylland.

Ribe er MIN by

I 1962 flyttede Carla til Ribe – og har boet her siden.
– Ribe er bare MIN by. Det er en charmerende by med masser af spændende historie og kultur, forklarer Carla, der nyder at cykle rundt i byen og omegnen – og naturligvis bærer hun cykelhjelm! Sidste år blev det til godt 2000 km.

Carla yder frivilligt arbejde i ÆldreSagen i Ribe

Og sammen med Mogens bruger hun tid på opgaver inden for ÆldreSagen, hvor hun har nogle ”morgenringninger”. Ellers følger hun gymnastikken mandag kl 8.45-9.45 og nørkler lidt i Røde Kors butikken.

Sluttede arbejdslivet i Gørding

Carla fik straks efter bestået eksamen som socialpædagog 1. marts 1991 fast job i Løgumgård, hvor hun arbejdede med voksenområdet i godt 6 år –  og sluttede sit arbejdsliv af i Gørding Skole i 2007.

Carla kom sammen med vagabonderne forbi Ribe – her ophold ved toiletterne på Skibbroen, hvor det også var muligt at få vand ved “drikkeposten”

Autentisk dagbog

Og så skal vi ud på landevejen med alle de forskellige oplevelser, som Carla sirligt har beskrevet i en autentisk dagbog med billeder og avisudklip på ikke mindre end 118 sider.
Når man er studerende, så frygter eller glæder man sig – alt efter temperament – til den store speciale opgave, og i lang tid går man og bøvler inde i hovedet med tema, emne og problemformulering.

Emnet kom som et lyn

Som et lyn fra en klar himmel, blev Carla indfanget af tre vagabonder på Esbjerg Banegård. Selvfølgelig skulle opgaven handle om vagabonder – og så var gode råd dyre – for hvem kunne vejlede og senere være censor for opgaven? Det var jo ikke et emne, som nogen kendte til 🙂
Men både rektor Faurby og seminariets undervisere, fx Keld Pedersen var behjælpelige – og klar til at tage udfordringen op, når eksamenstiden ville indtræffe.

(Fortsættelsen bringes onsdag)

Indledning med “målformulering”