Tekst & Collage: Johnny Tauman   Foto: Private optagelser
3. november 2021

Næppe havde den sidste omgang Wahnsinn med råbene Hölle, Hölle, Hölle og fællesangen Anton aus Tirol forladt en fantastisk Bierfest i Vilslev Forsamlingshus, inden festudvalget havde lavet aftaler for en gentagelse i 2022 – nærmere bestemt lørdag d. 29. oktober. Her kommer igen det fantastiske nordjyske liveband Roseband Duo.

Næste år skal jeg iklædes det rigtige udstyr, fortæller Inge Jørgensen, som denne gang nøjedes med en violet hat. – Allerede under spisningen var der gang øllene fra det lejede fadølsanlæg, fortæller hun og afslører, at sådan blev det ved til den ”lyse” morgen på en nat, hvor man fik en time foræret grundet overgang til vintertid. – Jeg kunne godt mærke alderen, da jeg blev kørt hjem, lød det lidt beklemt fra Inge, hvis hverdag jo starter allerede kl. 05:00.

Der var ud over Bierfesten to andre fester (“gilder”) i Vilslev, så derfor må et deltagerantal på 65 være helt okay. – Næste år håber vi, at der kommer omkring 80-90, men heller ikke mere, da tre rækker borde giver mulighed for masser af bevægelse og dansen på stole uden, at nogle kommer til skade.

Inge Jørgensen fortæller, at Bierfesten har erstattet den tidligere høstfest, som havde vigende tilslutning. – Det er som om bare ordet Bierfest, får folk ud af parcelhusene, kommer det med et skævt smil – og Vilslevkokkene havde sørget for lækre wienersnitzler rmit alles. – Ja, så må du også godt rose uddeler Klaus Thuesen fra Kongeådal Brugsforening, som leverede alle de andre drikkevarer – både vand og stærkere sager, men ret til at levere tilbage, så længe flaskerne / kasserne var ubrudte. Og han måtte endda afsted for at fylde op!

-Vi hjælper hinanden

Et hold hjælpere fra Jernved med Kurt Bjerrum i spidsen sørgede for serveringen – og nu skal Vilslev så senere havde en tilsvarende ydelse ved en lokal fest i Jernved. – Det er dejligt, når vi kan støtte hinanden, lyder det fra Inge Jørgensen, som er næstformand i Borgerforeningen.
I dagene herefter kan man stadig gå og nynne: ”Hey Baby”, ”Das ist nicht 20 Zentimeter” og ”Hände zum Himmel”.