Tekst: Johnny Tauman Foto: René Jørgensen
9. februar 2023
Efter tre kvalificerede oplæg om Kultursvampen under Ribe og en kort pause, kom der godt gang i spørgelysten blandt de 75-80 fremmødte deltagere i salen på Hotel Ribe.
Steffen Steffensen sørgede som ordstyrer, at de mange spørgere alle fik taletid – og inden RYK IND RIBE i denne artikel dykker ned i de mange faktuelle data og svar, kan konklusionen på mødet skæres ned til følgende, som bla. Niels Fredriksen udtalte: – Der skal handles NU, hvor målet er at sikre en stabil vandstand i Ribe Østerå, en stabil vandstand i Ribe Vesterå og optimerede forhold for fiskebestandens adgang i åsystemet. Det kan sikre kultursvampen – og metoderne, som blev drøftet undervejs var nye porte i Ribe Kammersluse, så der kan holdes på vandet, en åbning af den store åslynge ved Bjerrumvej mm.

Lene Ullerup fortalte om baggrunden for mødet
Men lad os først se på de faktuelle data, som museumsinspektør Morten Søvsø ved Sydvestjyske Museer og faglig koordinator ved Esbjerg Kommune Jakob Top Jørgensen.
I sin velkomst sagde formanden for Ribe Bykernes Beboerforening Lene Unnerup bla.: – Muligheden for at måle / undersøge kultursvampen var på den politiske dagsorden i 2021, men forslaget blev taget af ved Budgetforhandlingerne.
En detaljeret historisk oversigt
Morten Søvsø gennemgik det historiske forløb, hvor Ribe har bevaret kulturlag fra 1100-1200 tallet, hvor de blev dannet. Næste stop på rejsen var stiftsfysikus J.J. Kjær, der i 1887 fulgte med i nedgravningen af vandrør og registrerede data. Der var mange gravearbejder i Ribe, som alle har været med til at starte nedbrydningen: 1860´erne var det gasrør, 1877 vandrør, 1900 kloaker og senere fjernvarme og kabler.
Den store udgravning på P-pladsen mellem Grønnegade og Præstegade gav Mogens Bencard indsigt i 4-5 m tykt kulturlag med tømmer og affald.
Med illustrationer viste Morten bla. sætningsskader i Toldboden (prøv selv at se på bygningen, næste gang du kommer forbi). – I det 20 århundrede er højdepunkter sunket 14 centimeter, var et af de faktuelle data, sammen med budskabet om, at der er virkelig skidt for kultursvampen, at vandspejlet i Ribe Vesterå er faldet, så der i sommermåned kan ses murbrokker ved Skibbroen.
Embedsmanden gjorde det godt
Jakob Top Jørgensen, Esbjerg kommune gjorde det fra start tydeligt, at han deltog i panelet som embedsmand for Esbjerg Kommune. I salen sad der to politikere: Anders Rohr Jørgensen (V) og Mikkel Ammitzbøll (SF) og fulgte interesseret med i de faktuelle data, så de kan bringe budskabet videre til deres kollegaer. Jakob talte om kultursvampens forskellige faser fra krybning, udtørring og miniralisering – forbrænding, ilt/vand / forrådnelse. I forhold til det sidste forsvinder Kulstof C og Nitrat (N).
– Vandspejlet i Ribe Vesterå er sænket ca. 1 m – og effekten af gennemskæringen i 1934 skønnes at være slået 90 % igennem, lød det fra embedsmanden.
Han fortalte videre, at 300 huse er undersøgt for sætninger – heraf har 104 små sætninger svarende til 0-4 cm.
Der er tre områder, som har betydning i forhold til Kultursvampen.
Helhedsplanen – Kulturhavnen
Vandområdeplan 3 – Spærringer
Klimaforandringer.
Inden pausen nåede en enkelt tilhører at stille et åbent spørgsmål: – Hvorfor har man ikke undersøgt kultursvampen via de brønde, som allerede findes i midtbyen? Der har ikke været aktivitet i boringerne siden 2004.
Undrende spørgsmål
Der var godt gang i snakken hen over pausen – og knap var mødet genoptaget, før der igen kom et klart og tydeligt budskab fra Niels Frederiksen: – For os der bor i bykernen, skal der tages action nu! Han fulgte op med nogle relevante spørgsmål: – Hvem får noget ud af at sænke vandstanden? Det, at man hæver og sænker vandstanden – er det ok? Er det muligt at opnå en fast vanddybde i Ribe Vesterå? Han fortalte også om den rapport, som en arbejdsgruppe har udarbejdet sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund – og som er viderebragt til udvalgsformand Jørgen Ahlquist.
Igen blev nye sluseporte, der kan holde på vandet nævnt – og her sammen med åbning af åslyngen. Hvad er prisen for at bevare en by?
Bjarne kom med flere ideer
Bjarne Kiholm fik ordet i flere omgange – og ildsjælen har mange gode pointer. – Jeg vil dog starte med at rose initiativtagerne til dette møde og de to faglige oplæg. Han gik herefter i gang med at takle for de omvendte sluseporte – og nævnte, at Hasse Tranholm allerede tilbage i 1996 udarbejdede et færdigt oplæg. Den nuværende sluses konstruktion giver muligheder for en hurtig løsning, hvis man vil. Hvis den rigtige smed får opgaven, kan den være løst inden maj, lød det fra Bjarne, der sammenlignede opgaven som med at flytte fyrtårnet på Rubjerg Knude.
– Hvor meget kan vandstanden hæves i Ribe Vesterå? Det er der ikke noget endegyldigt svar på, men Bjarne kunne oplyse, at han har talt med en landmand, der vurderer til ”bunden” af de eksisterende afvandingskanaler / grøfter.
Ønskescenariet
Mikkel Ammitzbøll spurgte: – Hvad skal man arbejde for, hvis der ikke skal tænkes økonomi? Svaret lød: Hæve vandstanden i Ribe Vesterå og lette opgangen for fisk. Morten Søvsø fortalte i den forbindelse, at der er indbudt til en lukket konference 28. marts (RYK IND RIBE følger op).
Brosten, kloakseparering og Kultursvampen
John Schmidt tog fat på et helt andet spørgsmål: – Når kultursvampen ikke kan få for meget vand – og gaderne får brosten, hvor der tidligere og nu ligger asfalt, giver det så mening at kloaksepareres Er det ikke bare håbløst?
Niels Frederiksen sagde hertil, at det er DIN Forsyning, der står for dette arbejde, men at rådgivningen kan være, at regnvand foran husene ledes ned i rendestenen, mens den i haver bagved ledes til faskiner.
Mens Sydvestjylland synker 1 mm om året, sedimenter i Vadehavet hæver bunden og havet stiger, så skal der tænkes alternativt med bagvandet, som nævnt på Klimamødet på Vadehavscentret i forrige måned.
Fortrøstningsfulde gik deltagerne hjem efter 1½ time med Niels Frederiksens budskab in mente: ”Der skal tages action nu!”
På mødet blev der henvist til Ove Kanns artikel – ”Ribe Å – dens historie og betydning for Ribe by og omegn”.
Du kan læse artiklen HER.
Eller se RYK IND RIBEs artikel om Ove Kann fra 2019 – LINK