Tekst og foto: Bo Børsen Hansen, Ribe den 23.3.2022

Onsdag aften afholdt Ribe Tennis Klub ordinær generalforsamling.

Inden generalforsamlingen var klubben vært for grillpølser, øl og sodavand.

Der var stor gensynsglæde blandt klubbens medlemmer efter en lang vinter.

Generalforsamlingen forløb uden dramatik. Den samlede bestyrelse blev således genvalgt.

Formand Kåre Welinder kunne berette om stigende medlemstal til nu ialt 164 medlemmer, det højeste medlemstal i over 25 år. Ikke mindst er der kommet flere kvindelige spillere til klubben. Afslutningsvis ønskede Kåre alle en god sæson, forhåbentlig uden nedlukninger som de 2 foregående sæsoner.

I den kommende sæson er der højt aktivitetsniveau på både ungdoms og senior siden, ligesom klubben jo er kendt for deres sociale arrangementer og gode modtagelse af nye medlemmer. Og så må vi jo endelige ikke glemme særlige Q-arrangementer for kvindelige tennisspillere.

Og eftersom der i år er kommet projektører på endnu en bane er der også mulighed for at spille efter mørkets frembrud på hele 3 baner.