Tekst og fotos: Renè Jørgensen
11. maj 2022.

Frøs tulipanløb startede Ribes byfest.

Selv om det havde regnet det meste af dagen, virkede regnen ikke afskrækkende på de 625 tilmeldte til årets Frøs -tulipan løb 2022. Der var fælles opvarmning før holdene blev sendt ud på ruterne, og det var da også en veloplagt Claus Pedersen der fik løbet sat i gang.

Flot hjulpet af RIMOs medlemmer blev holdene sendt afsted. For nogen i regntøj, andre i det klassiske løbetøj.

På 4 kilometer løbet var den hurtigste Malte Riegels-Jacobsen (54) fra Esbjerg Atletik og Motion i tiden 0.13.36, mens Mathilde Bundgaard (52) fra Byparken Brørup løb på 0.16.08

På 8 kilometer ruten var Christian Østergaard Black (690) fra Esbjerg Atletik og Motion hurtigst i tiden 0.26.45. Hos kvinderne var Terese Kristiansen (702), fra sammen klub, i tiden 0.30.33 minutter.

Alle årgange og tider kan ses på www.tulipanlob.dk

Løbets største hold kom fra Riberhus Privatskole, med 156 elever, lærere og forældre.  Det næststørste hold var Volkswagen & Skoda Ribe, med 40 deltagere.

Både før og efter løbet kunne man få forfriskninger i teltet. Ved grillen stod Svend Åge Mauritsen og Henning Dyrberg, og grillede pølser. Det var også et par erfarne og rutinerede hjælpere, Rimo havde sat til grillen. De to grill-mestre var godt hjulpet af Mette og Elna Mauritsen.

Mange lokale løbere deltog, og det er flot når et løb kan trække løbere fra Esbjerg, Varde, Bramming, Sønderborg, Brørup, Jels og Kolding.

Næste års løb bliver i pinsen den 25. maj 2023, så måske kan tilmeldingerne nå endnu højere op. RIMO løbeklubs mange hjælpere havde styr på løbet, så det kunne afvikles på betryggende vis.