Fra Ribe til Vilslev– standurets rejse igennem mangfoldige tider og steder

Tekst: Renè Jørgensen    foto: privat
26. januar 2020.

Efter et indlæg i Ryk Ind den 8. december 2019, hvor Bodil og Hans Peder eftersøgte nogle til at overtage et standur fra 1783, blev de kontaktet af Ole Witte Madsen, som er sognepræst i Kongeåpastoratet. Han mente, at uret kunne få et nyt og godt hjem i Vilslev præstegård, hvor han bor med sin hustru og hendes to døtre.

I 1994 kom standuret hjem til Bodil Konradi og Hans Peder Pedersen, da de ryddede op i boet efter Johannes Lauridsen, som var Hans Peders faster. Dengang boede og arbejdede Bodil og Hans Peder som gartnere i Gredstedbro (Kirkegade 4). Hans Peder havde købt gartneriet i 1967, og i 2015 solgte de hus og grund til Ulla Pedersen på Karstensminde, hvorefter de flyttede til Ribe. Standuret flyttede dog ind til Lise Frederiksen på Quedens Gård, hvor den fik plads i købmandsstuerne ovenpå. Her stod uret, indtil ombygningen gik i gang 2018. Uret kom igen til Bodil og Hans Peder, som dog ikke havde plads til det i deres Ribe-hjem.

Standuret finder et nyt hjem
Mandag den 16. december 2019 kom standuret til Vilslev præstegård, som er fra slutningen af 1800-tallet. Stuehuset har store, fine stuer med højt til loftet, og da standuret blev sat ind i den midterste stue med udsigt til den hundrede år gamle musebøg, Vilslev Kirke, Kongeåen og Vilslev Spang, kan man roligt sige, at standuret igen har fået hjem et sted, hvor der bliver føjet endnu et godt stykke til dets unikke historie. En urmager fra Varde er nu sat på opgaven med at foretage den nødvendige restaurering af standuret, så det igen kan levere sine klangfulde slag.

I skrivelsen herunder har Ole Witte Madsen forsøgt at udrede urets historie efter et større detektivarbejde.

Et standur fødes

I 1783 så et standur dagens lys i Ribe hos urmager Jens Hansen. Han blev født 1735 i Bodsbøl, Ballum sogn, og døde 1789 i Ribe. Han blev gift med Mette Kirstine Andersdatter af Ribe, og arbejde som urmager siden 1762. Af ham findes bl.a. et standur fra 1768 på urmuseet i Den gamle By i Århus. Det er et etdøgnsværk i fyrretræskasse. Det har spejlmonogram, og de smukt forarbejdede spandriller i hjørnerne symboliserer de fire årstider. Desuden er der mindst 7 standure af Jens Hansen i privateje. Såvel urmagerens som standurets øvrige liv og tilværelse fortaber sig desværre i fortidens tåger. Vi prøver i dette indlæg at fortælle så meget som muligt af standurets historie.

Standuret befandt sig i hvert fald i 1940 hos Johanne og Sigurd Lauridsen på Valmuemarken 21, Gredstedbro, hvor de havde boet og drevet landbrug. Sigurd blev født i 1903 på Møllevang, og efter skolegang, højskoleophold, værnepligt og overtagelse af en del af fødehjemmets jorder, giftede han sig i 1941 med Johanne (født Pedersen), som var født i 1909 i Gredstedbro. Sigurd var søn af den – på Vilslev-egnen – berømte Jens Mikkelsen Lauridsen, som i 1896 blev gift med Martha Maria Janniksen. Hendes forældre, Margrethe Mortensdatter og Christen Janniksen, drev den største gård i Jedsted, og var velhavende og driftige bønder, der var forud for deres tid, idet de brugte de meste moderne landbrugsredskaber. Det kan således sagtens tænkes, at standuret på et tidspunkt er kommet ind i deres liv og hjem, enten som gave eller ved selvanskaffelse – hvis altså ikke, de da har arvet det. Det forbliver desværre uvist. Gården i Jedsted brændte for nogle år siden, men i Jens Mikkelsen Lauridsens store værk Min Slægtshistorie, kan man i binde 2 læse meget mere om Magrethes forældre samt hendes og Jens’ liv og levned.

Johanne og Sigurd Lauridsen og Jens Mikkelsen Lauridsen.  Private fotos fra Ole Witte. 

Forbindelsen til Vilslev

Sigurd Lauridsen var en bror til Peter Lauridsen, hvis søn, Holger Bilde Lauridsen, bor i det tidligere aftægtshus over for slægtsgården Møllevang (Vilslevvej 16), som Holgers søn, Mads Peter Lauridsen nu driver med landbrug (i stuehuset står et standur fra 1774, udført af J. J. Schultz fra Ribe, og det har været i familiens eje igennem generationer).

Sigurd Lauridsen levede fra 1903-1974, og hans kone Johanne fra 1909-1994; de døde barnløse og blev begravet på Vilslev kirkegård. Da deres gravsted udløb, kom gravstenen hen at stå ved slægtsgården.

Da Johanne Lauridsen blev pensionist, flyttede hun til Sennepsmarken 1, hvor hun boede resten af sit liv. I sit hjem havde hun flere ting, bl.a. møbler og service, der havde tilhørt konsul Lauritzen; han var en fætter til Johannes bedstefar. Det er derfor nærliggende at tænke, at standuret også har tilhørt konsulen Ditlev Lauritzen, som levede fra 1859-1935. Han var fra 1894 fransk konsul, og var en utrolig initiativrig forretningsmand i Vestjylland. Ditlev Lauritzen blev i 1893 gift med proprietærdatteren Maren Breinholt fra Damsgård på Mors. Sammen fik de sønnerne Ivar Lauritzen (1900-1974) og Knud Lauritzen (1904-1978), som sammen overtog rederiet J. Lauritzen efter faderens død. Ditlev Lauritzen er begravet på familiegravstedet på Hellerup Kirkegård.