Tekst, Foto & Collage: Johnny Tauman
5. februar 2022

Onsdag blev det første ”spadestik” taget til det treårige projekt, der bla. betyder bygning af fire huse inden for Ringvolden. – Vi glæder os til at komme i gang med det treårige projekt, siger Leder og Dramaturg Christin V. Clausen til RYK IND RIBE og tilføjer: – Målet er at skabe et nyt og spændende aktivitetsområde, hvor byggeopgaverne sker som en del af formidlingen.

“Første spadestik” – nu er der adgang gennem volden.

Men først skal vi have støbt fundamenter, hvor en del af arbejdet udføres af Sdr. Farup Maskinstation.

Vil du vide mere, kan du trykke på linket med pressemeddelelsen om Ringborgprojektet: LINK

Som det fremgår af pressemeddelelsen er projektet finansieret således:

Esbjerg Kommune kr. 4.590.000
Nordea-fonden kr. 3.000.000
Johan Hoffmann Fonden kr. 1.000.000
Norlys Vækstpulje kr. 250.000
Lokale og Anlægsfonden kr. 200.000
Kulturklubben Ribe kr. 200.000

Gang i forberedelserne

Der er masser af aktivitet rundt på VikingeCentret i disse måneder. I køkkenhaverne arbejdes der med at tilberede jorden, og ved indgangen opføres et fadebur. Det lykkedes at få en snak med Torben Larsen, der var i færd med at lægge græstørv på taget. – Jeg ville egentlig gerne have haft en mængde birkebark til taget, fortæller Torben Larsen, der om sommeren er falkoner, og peger på kanten af birkebark.

Og at birkebark er en mangelvare i Danmark skyldes, at vi ikke producerer det. Det må i stedet købes i dyredomme i Finland.
Fadeburets funktion bliver at danne ramme om madformidling for og med gæster.