Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, mandag den 12. maj 2025

Nogle af de solcelle- og vindmølleparker, der for tiden er aktuelle i den sydlige del af Esbjerg Kommune, som tidligere udgjorde Ribe Kommune, er godt på vej. Andre, og det er specielt i den nordlige del af området, afventer økonomisk rekonstruktion af de firmaer, der ønsker at etablere parkerne.

Hvor langt er processen for de aktive projekter?

Hvad angår de planlagte parker på Kærbøl Mark og Hjortvad er der sendt konkrete ansøgninger ind om etableringen af parkerne efter de nedsatte, lokale dialoggrupper og firmaerne, der vil etablere parkerne (opsætterne. red) er blevet enige om projekternes udformning og drift.

I Lundsmark er dialoggruppen og opsætterne godt i gang med at blive enige om projektet, og i aftes blev der valgt en dialoggruppe for projektet på Spandet Mark, og dermed er der efter et par års pause også kommet liv i dette projekt. Mere om det andet sted på siden.

Pausen skyldes, at man skulle have Forsvarets (flyvevåbnets. Red) tilladelse til at bygge vindmøller i mere end 80 meters højde. De planlagt møller er 185 meter.

Flyvevåbnets betænkeligheder går på, at fly til og fra Skrydstrup hurtigt skal kunne komme frem og tilbage. Derfor er der nu lavet flyzone, hvor der ikke må bygges mere end 80 meter i højden, men flyvezonerne går uden om den planlagte park ved Spandet Mark.

– Forsvaret vil altid kunne nedlægge veto, men det er meget sjældent, at det sker. Og vi har sikret os, at vi fortsat kan skabe byudvikling i det område, flyvezonen dækker, siger viceteknisk direktør Peer Rexen, Esbjerg Kommune.

Selv om der nu er godt gang i de nævnte projekter, er det overhovedet ikke givet, at de bliver til noget.

Kommunen er nødt til ifølge loven at forholde sig til vindmølleparker, og i Esbjerg Kommune har man gjort det sådan, at man i stedet for at udlægge arealer til formålet har opstillet nogle krav til, hvordan parkerne skal udformes i i kraftig dialog med befolkningen i lokalområderne.

Dernæst er flere firmaer blevet bedt om at give et tilbud på, hvordan de i dialog med lokalbefolkningen vil gribe opgaven an. Der indkom oprindeligt ni projekter. Og det er nogle af de projekter, der nu er på vej gennem systemet.

Når de lokale dialoggrupper er blevet enig med opstillerne om udformningen, sendes der en ansøgning til kommunen. Der skal en ny høringsfase til, der skal udarbejdes lokalplansforslag, hvorefter byrådet i sidste ende får sagen til behandling og enten kan vende tommelfingeren op eller ned til projektet. Det er en langsommelig proces, der kan vare minimum 3,5 år fra det konkrete projekt er udarbejdet, til det står færdigt. Men det sikrer en meget stor lokal indflydelse på projektets udformning og hvordan de lokale kompensationer, erstatning for gener, medejerskab af projektet, samt hvordan udbetalingen fra projektets Grønne Fond til lokalsamfundet skal foregå.

På Esbjerg Kommunes hjemmeside kan du læse meget mere om reglerne og projekterne.