Tekst og foto Hasse Jørgensen, torsdag den 8. maj 2025
Nu kan du ikke alene få ordnet dine pengeforretninger, når du går ind i Andelskassen i Ribe. Hvis du kører en elektrisk bil, kn du også få den ladet op mens ærindet i andelskassen ordnes.
Centerdirektør Lene Fisker fortæller, at man i andelskassen går meget op i den grønne opstilling og bæredygtighed. Det medførte også, at da pengeinstituttet flyttede fra J. Lauritzens Plads til Seminarievej, blev stort set alle møbler genbrugt.
– De ting, vi selv kunne bruge, tog vi med, og de ting, vi ikke havde bug for, blev foræret væk. Bl.a. fik Højmarkskolen i Holsted både konferencebord, skriveborde og stole. Hellere give tingene til nogen, der kan bruge dem fremfor blot at smide dem ud, siger Lene Fisker.
Om ladestanderne fortæller hun, at der er indgået en aftale med selskabet Clever og serviceringen af el-bilerne. Det er vigtigt for både kunder og personale, at de har en mulighed for at få deres bil ladet op. Standeren er forsynet med to udtag, så to biler kn lades op på samme tid.
– Vores områdedirektør kører således både i Jylland og på Fyn, så for ham er det meget praktisk med ladestanderne, der har dobbelt udtag, så to biler kan lades op samtidigt.
– Og så er ladestanderne ikke låst. Hvis man har et abonnement hos Clever kan man bruge standerne, der er anbragt ud mod den store parkeringsplads ved Tømmergangen, fortæller Lene Fisker.
Afdelingen i Ribe er det ottende af Andelskassens centre, der har fået ladestandere.
– Og jeg tror, vi er det første pengeinstitut i Ribe, lyder det fra Lene Fisker.