Månedens kunstværk er tre små skitser af tre store porte.

Tekst og foto Ribe Kunstmuseum samt (C)CarlNielsenMuseum

Hvis du besøger Ribe Kunstmuseum og ser udstillingen om billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen, der vises indtil 28.8., er det ikke kun indlån, der kan opleves i salene på overetagen – fem af værkerne er museets egne, og tre af dem bragte kunstneren op i en liga, hvor få andre kunne være med. Anne Marie Carl-Nielsen var nemlig en af de eneste billedhuggere, der fik til opgave at udsmykke en domkirke.

Da arkitekt H.C. Amberg i slutningen af 1800-tallet stod for den store restaurering af Ribe Domkirke, bad han Anne Marie Carl-Nielsen udforme bronzeportene. Hun takkede ja til opgaven, og lod sig inspirere af Monreale Katedralen på Sicilien, af Ghibertis bronzeporte i Firenze og dørene Veronas San Zeno Maggiore, men nåede høj grad frem til sin helt egen stil med en blanding af skønvirke, bibelske motiver samt dekorationer, der sætter kirken ind i en Vadehavskontekst. Ribe Kunstmuseums skitser til domkirkeportene adskiller sig fra den færdige version, men de fortæller om AMCNs oprindelige plan for kirken.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Fra udstillingen

På nederste del af Hovedporten/løveporten ses nu to store løver, men i de oprindelige skitser var felterne prydet af Biskop Ansgar, Odinkar, Hans Tavsen og Brorson. I den lille gipsskitse fra Ribe Kunstmuseum er disse skiftet ud med de fire evangelister. Midten af hovedporten er – som på den færdige udgave – udsmykket med evangelist-tegnene.

Hver af de tre porte – Hovedporten, Kathovedporten og Nordre Port – har en særegen karakter.  De illustrerer henholdsvis Det Nye Testamente, scener fra Kristi Lidelseshistorie, og Ribe-egnens lunefulde Vadehav, der gang på gang havde oversvømmet byen og kirken. De tre porte tilsammen kobler det bibelske med det hjemlige, og AMCN har derved udformet et værk til dét sted, det skal vises.

På dørene fik det dekorative og udtryksfulde en plads ved siden af naturalistiske relieffer med bibelfortællinger og heraldik. Inspireret af egnens frugtbare marsklandskaber er udsmykningen lige dele bølger, kornaks, betydningsbærende dyremotiver og kristen ikonografi. Hun udstillede første gang gipsskitserne på Den Frie Udstilling, samme år som dørene stod færdige i bronze. I kataloget skrev hun om den egn, hun var så fortrolig med, da hun som barn drev familiens kvæg fra Kolding-egnen og ned til marsklandet omkring Ribe: ”I de nederste Felter er fremstillet Havet, som forskellige Gange er gaaet ind i Kirken. Dørringen dannes af Oksehoveder — Kvægavl er Egnens Kilde til Velstand.”  Som husmodeller for de bibelske fortællinger stod Anne Marie Carl-Nielsens mand, deres tre børn, familiens husholderske og andre i den nære omgangskreds. Kristusfiguren var kunstnerkollegaen og vennen, Niels Skovgaard (1858-1938).

Et velkendt navn på den danske kunstscene i slutningen af 1800tallet

I 1904, hvor portene stod færdige, var AMCN allerede et velkendt navn på den danske kunstscene. Hun havde udstillet både på Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København, på Charlottenborgs forårsudstilling, på nordisk udstilling i Lübeck og på Verdensudstillingen i 1889, 1900 (Paris) og i 1893 (Chicago), hun havde besøgt Paris med et stipendium i bagagen og besøgt tidens helt store billedhugger Auguste Rodin, mødt Carl Nielsen og født tre børn, blevet medlem af Den Frie Udstilling (var i mere end 10 år sammenslutningens eneste egentlige billedhugger og udstillede her stort set hvert år frem til sin død), hun havde fået råd til sit eget atelier – og modtog det prestigefyldte Ancherske Legat i 1903, hvilket bragte hende til Athen via Berlin og Dresden for at kopiere græske arkaiske skulpturer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Senere skulle hun komme til at udføre en rytterstatue af Christian IX på Christiansborg Ridebane (og som resultat af dén opgave at få den kongelige æresbevisning Ingenio et arti), at blive det første kvindelige medlem af Akademirådet (der rådgiver staten i kunstneriske spørgsmål), at blive tildelt Kunstakademiets Legatbolig i Frederiksholms Kanal 28A og meget, meget mere.

At give Anne Marie Carl-Nielsen genrejsning med stor soloudstilling

Trods AMCNs store succes, de mange værker og fotografier med hende selv og værker i alle stadier, de mange udmærkelser og projekter, skulle der gå mere end 75 år før hun igen har fået en stor soloudstilling – for Anne Marie Carl-Nielsen blev skrevet ud af kunsthistorien, og dermed glemt i den brede befolkning. Måske man faktisk kan sige, at hun har været mere kendt i Ribe end i resten af landet, da hun står bag nogle af byens store vartegn, domkirkeportene og Dronning Dagmar på Slotsbanken. Ikke desto mindre er det tid til at give hende genrejsning og den anerkendelse, hun fortjener – og det gør vi nu sammen med Glyptoteket og Fuglsang Kunstmuseum ved at samle mere end 145 værker og fortælle hendes historie.

Der er lavet en film om AMCN’s historie i forbindelse med udstillingen, og filmen kan du se ved at trykker her.