Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto René Jørgensen, onsdag den 16. februar 2022
Vi ved, at katten er forbundet med fastelavn. Men hvorfor er den det. Og hvorfor er der så megen overtro forbundet med katten, og hvorfor er der forskellige former for overtro i forskellige lande.
Det kan børnene få langt mere at vide om, hvis de i dag møder op på heksemuseet torsdag den 17. februar i Ribe, hvor museets ekspert i magi, Maria Østerby Elleby, mellem klokken11 og 13 vil fortælle om overtroen omkring kattene samtidig med, at børnene kan klippe deres egen fastelavnskat i renæssancestuen.
For der knyttes nemlig mange historier til katten og specielt den sorte af slagsen. Vi ved alle, at et gammelt udtryk fortæller, at løber der en sort kat over vejen foran dig, varsler det ulykke. Sådan er det til dels også i Tyskland, men her har man en lidt anden version. For her betyder den retning, katten løber i meget. Løber katten den ene vej, betyder det ulykke. Løber katten den anden vej, betyder det lykke. Og sådan er der så meget, som børnene kan høre mere om på Hex Museums of With Hunt.
Og hvis ikke man kan torsdag, gentages arrangementet tirsdag og torsdag i uge 8.









































































