Dato: 05.09.24
Foto: Annette Lindgaard
Tekst: Peter Lindgaard
Ind imellem er der stunder i livet, hvor man for alvor føler, at alt går op i en højere enhed – jord og himmel mødes. Oldtid, fortid, nutid, fremtid. Alt står guddommeligt stille – fredfyldt, harmonisk og værdigt. Selv sollyset, vinden, sensommeren, de lange skygger. Sådan tror jeg, vi var mange, der bevidst eller ubevidst havde det, da årets Rued Langgaard Festival 2024 i eftermiddags officielt blev åbnet på Domkirkepladsen. En festival-åbning på en helt almindelig torsdag, en eftermiddag i september og så lige midt i Ribe.
Kulissen kunne ikke være mere autentisk. Nordens første kirke og kristne, en forsamling af dejligt mange unge og ældre, et kæmpe kor fyldt med sangglade kvinde- og mandsstemmer. Lyslevende og herboende kantorer og komponister, der til lejligheden med al deres erfaring havde skrevet sig ind i en række værker fra fortidens komponister og tilført dem nye klange og rytmer. Noget passende til vores tid. Rued Langgaard, Anton Bruckner, Benna Moe – for længst afdøde komponister – en musikalsk hilsen fra det hinsides.
Hvad hørte vi så i dag på Domkirkepladsen? Godbidder – med format. Rued Langgaards evigt unge motet ”Den Store Mester Kommer” mesterligt akkompagneret af en septet af messingblæsere fra Det Kongelige Musikkonservatorium. Skønne harmonier og et kæmpe kor i topform. En velkomsttale ved biskop Elof Westergaard. Højdepunktet? Tja – måske Bruckners udødelige ”Locus Iste” (Dette sted blev skabt af Gud)? En fremførelse som de mange sangere, der i øvrigt bestod af musikalske entusiaster fra Det Unge VokalEnsemble samt en lang række sønderjyske og lokale kor, udførte med bemærkelsesværdigt musikalsk overskud.
Undervejs var der også plads til et par mere udfordrende indslag – bl.a. en prolog til en opera-performance udført af Katinka Fogh Vindelev, sopran og sangeren Morten Grove Frandsen, der med sin stemme (kontratenor) henførte publikum med sin salige røst – klange man kun kan drømme om. Og som kronen på åbningsseancen fik vi, der var så heldige at være til stede på denne helt almindelige september-torsdag, en dugfrisk kanon-version af sangen om Dronning Dagmar til at gå hjem på.
Lykken er Rued Langgaard Festival. Nok er de gamle komponister for længst borte – men vi, der stadig trækker vejret, kan fortsat nyde efterklangen. Ikke mindst den særlige stemning der opstår, når mennesker, jord og himmel tilfældigt mødes. Tak til arrangørerne for en mindeværdig åbning og tak for musikken.
