Tekst og fotos Hasse Jørgensen, søndag den 27. juni
Meget passende bliver et ældgammelt håndværk repræsenteret i Nordens ældste by, når Hornvarefabrikken den 1. juli åbner sin nye forretning i Nederdammen 28.
Det er historien om, hvordan omstændighederne fik mennesker til at starte et nu omkring 200 år gammelt håndværk, som motiverede og engagerede mennesker har udviklet og forfinet, så det i dag er et kunsthåndværk båret af de gamle håndværkstraditioner og fascinationen af et af naturens materialer. For i virkeligheden er horn et meget smukt materiale, når det er bearbejdet færdigt og formet som brugsgenstande eller smykker.
Og det er det, Hornvarefabrikken med hjemsæde i Bøvlingbjerg i Vestjylland kan. Her omdannes kohorn fra Nigeria og Sverige til skeer, salatsæt, smykker og meget andet, der sælges i både ind- og udland.
Hornvarefabrikken drives i dag af Sara Brunn Buch og Peder Frølund Buch, der begge stammer fra Bøvlingbjerg, og på spørgsmålet om, hvad forskellen er på horn fra svenske og nigerianske køer, lyder svaret promte: – Længden!
Peder Frølich Buch fortæller, at de korte, svenske horn ikke kan bruges til f.eks. salatsæt og større brugsgenstande, for tingene skal laves i et stykke. Horn kan godt limes sammen, men det holder ikke, og derfor gør man det heller ikke på fabrikken, der faktisk ikke er den rigtige betegnelse for produktionsstedet. Det er et værksted, hvor det gamle håndværk er det bærende.
Et besøg på hovedsædet i Bøvlingbjerg viser tydeligt, at det er det gamle håndværk, der er i højsædet. Nok er save, slibe- og pudsemaskiner elektrificeret, men det er stadig en medarbejder, der med hånden styrer processen og som sørger for, hvor maskinerne skal sættes ind. Processen følges med et skarpt og koncentreret blik mens en finger lige glider hen over genstanden for at føle efter, om den nu også er i orden.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Der slibes og pudses
– For, som Peder siger, har vi nok sat strøm til de maskiner, vi kunne sætte strøm til. Men det er det gamle håndværk, det drejer sig om.
Hornene kommer hjem i store sække, hvor de kontrolleres flere gange af sundhedsmyndighederne. På værkstedet bliver hornene sorteret for at se, om de er egnede til brug, og hvad de i givet fald skal bruges til.
– Horn er et levende materiale, og det tager omkring et års tid at lære at vurdere, om et horn kan bruges, eller om det rummer skjulte fejl, som kommer frem, når bearbejdningen starter. Og det er spild af tid at bruge et horn, der er fejl i. Der kan være skjulte revner, og horn er dannet af lag, som pludseligt kan blive synlige under behandlingen, eller som kan komme til syne natten over, hvis ikke hornene færdigbehandles den samme dag, hvor behandlingen er begyndt, fortæller Peder.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Genstanden tegnes op på hornet, hvorefter tingene skæres ud
Det hele starter med, at den ske, det smykke, eller hvad det nu er, der skal komme ud af det, tegnes op på hornet. Derefter skæres figuren ud, og så begynder slibning og polering, og når hele processen er færdig, er hornet ikke alene smukt at se på. Det er også meget behageligt at røre ved med dets utroligt glatte overflade.
Når først hornet er færdigbehandlet, holder det formen med mindre, det kommer i opvaskemaskinen eller udsættes for kraftig varme. Så kan det ændre form.
Historien bag Hornvarefabrikken startede, da marinesoldat Knud Høj fra Nees under krigen i 1807-14 blev taget som engelsk krigsfange. Her lærte han at lave hornskeer. På det tidspunkt var skeer det eneste bestik, der kendtes på landet, og skeerne var af træ. De blev tørret af i bukserne efter endt brug og så hængt op på en knage til næste gang.
Efter krigen begyndte Knud Høj en produktion af hornskeer på hjemegnen, og den produktion bredte sig som en god ekstra indtægt ved siden af landbruget. Hans Husted fra Nees var en af dem, der startede en produktion, og hans søn Peter, lærte det af faderen. En arbejdsulykke gjorde det svært for Peter at blive i landbruget, og han genoptog produktionen og dermed var ideen til Hornvarefabrikken født.
(Artiklen fortsætter under billedet)
De lange horn klar til brug
I 2008 så Sara Brunn Buch, der er uddannet designer, mulighederne i Hornvarefabrikken under et juleindkøb i hjembyen. Hun og Peder boede på det tidspunkt på Fyn, og Peder blev kontaktet for at høre, om han var med på et køb af fabrikken. Det var han, og svigerfar blev sat til at finde ud af, om fabrikken var til salg. Det var den under forudsætning af, at den forblev i Bøvlingbjerg, og sådan gik det til, at Sara og Peder i dag er indehavere af fabrikken, der i 2016 blev udvidet med nyt værksted, butik og lager samtidig med, at det gamle værksted er bevaret og fortsat indgår som produktionssted.
I dag er der ud over i Bøvlingbjerg også forretninger i Blåvand, Ringkøbing, Århus og om få dage også i Ribe.
– Og vi glæder os til at komme til Ribe, for det er sjældent at se så velfungerende en gågade og handelsliv i en by af Ribes størrelse. Det glæder vi os til at blive en del af, siger Peder Frølich Buch.
Du kan læse mere om hornvarefabrikken på www.hornvarefabrikken.dk
