Tekst og fotos Hasse Jørgensen, fredag den 26. juni 2026

Rektor Kristian Bennike tog sit udgangspunkt i Junglebogen, da han talte til studenterne ved årets transmission på katedralskole.

Rektor tale om det nødvendige i livet og det, der anses for nødvendigt, men som ikke er det. Rektor kom også ind på kunstig intelligens, dets fordele og ulemper og konstaterede, at uanset kommer de unge mennesker til at arbejde med kunstig intelligens.

Rektor sagde: ”For nogle år siden blev det populært igen at høre vinylplader, nostalgien ved at tage en plade frem og lægge på afspilleren var en ret skøn fornemmelse. At sidde med pladeomslaget og studere billeder og tekst, var en stor del af nydelsen. I min egen samling af klenodier fandt jeg et meget flot orange album fra min egen barndom, det var junglebogen. Historien er Rudyard Kiplings, den blev i 1967 til en Disney film, noget frit efter Kiplings bog, til gengæld med noget ualmindelig god musik. Den plade jeg hørte som barn var med danske sangtekster, og for lige også at få jeres bedsteforældre (og vores jubilarer) med (i dag), så kan jeg fortælle at de danske stemmer blev talt og sunget af folk som Preben Uglebjerg, Svend Asmussen, Sniff Asmussen, Petter Kitter, Ove Sprogø og ikke mindst Freddy Albeck, der lagde sangstemme til bjørnen Baloo, og nu nærmer vi os efterhånden det sted vi skal hen.

Det rent og skært nødvendige, det elementært nødvendige, det er det, som du har brug for på din vej. Sådan synger Baloo i sangen ’The Bare Necessities’.

Der er langt fra filosofferne Aristoteles, Kant og Kierkegaard til bjørnen Baloo i Disneyfilmen ”Junglebogen” men Vincent F. Hendricks, som er professor i filosofi ved Københavns Universitet, har alligevel forsøgt at forene dem alle fire i sin bog ”Det helt nødvendige”, hvor han prøver at forklare, hvorfor mennesker af i dag nemt kan føle sig usikre og utilfredse.

Sociale medier

”Mange moderne mennesker har svært ved at sondre imellem, hvad der er nødvendigt i deres liv, og hvad der anses for nødvendigt, men i virkeligheden slet ikke er det,” siger han og her er de sociale medier med til at skubbe til os, i en grad så vi til tider mister fodfæstet. ”På sociale medier bliver vi opdraget til hele tiden at skulle være opmærksomme på at have et publikum for os selv, som vi skal fortælle om vores liv. Men som allerede Søren Kierkegaard gjorde opmærksom på, gør vi hele vores liv til en maskerade, hvis vi kun tænker på, hvordan andre ser os, frem for bare at være.

Men hvad er så egentlig det elementært nødvendige i livet? Det er det, vi alle selv må definere.

Det hele kan sættes på en finurlig formel, Det som Hendricks kalder Baloo trekanten. I en ligesidet trekant repræsenterer de tre spidser henholdsvis forventninger, det nødvendige og det mulige. Professorens idé er, at man som menneske lykkes bedst muligt, hvis man finder en balance imellem disse tre begreber, altså placerer sig lige i centrum af trekanten. Har vi for lave forventninger, bliver vi ulykkelige. Har vi overdrevne forestillinger om, hvad der er muligt, bliver vi ulykkelige. Har vi overdrevne forestillinger om, hvad der er nødvendigt, bliver vi både stressede og ulykkelige.

Hovedrolle i eget liv

Livet består selvfølgelig af andet end selviscenesættelser på de sociale medier, men ifølge Hendricks har disse medier markant påvirket menneskers måde at se sig selv og andre på. Hvis digitale iscenesættelser fylder mere i tilværelsen end ærlige samtaler med øjenkontakt, kan man tale om at der opstår et hovedrollesyndrom. Selvfølgelig spiller man hovedrollen i sit eget liv. Misforståelsen opstår, hvis man mister sansen for, at de andre ikke bare spiller biroller i ens fortælling. Jeg kunne fortsætte længe og meget boomeragtigt med at fortælle om de sociale medier, for slet ikke at tale om AI eller GAI, som jeg har lært det hedder. Generativ kunstig intelligens. Det er noget vi er nødt til at forholde os til, og det er en debat, der har fyldt ekstremt meget i det forløbne år. I er den første årgang studenter, der har haft adgang til chatGPT i hele jeres gymnasietid og der er ingen tvivl om, at det arbejdsmarked og den fremtid, I skal ud til, der vil det være sikkert og vist, at I kommer til at arbejde med kunstig intelligens under en eller anden form. Jeg håber bare at I fra jeres tid her på Ribe Katedralskole også har fået med jer, at viden og færdigheder er helt nødvendige forudsætninger for at kunne bruge kunstig intelligens klogt og med kritisk sans.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Rektor Kristian bennike

Måske sidder der en enkelt eller to af jer og synes det har været en leg at komme igennem gymnasiet med disse nye teknologiske hjælpemidler, men virkeligheden er også, at jeres lærere er bekymrede for deres fag, en bekymring der næsten kan betegnes som en faglig sorg. For pludselig bliver der rejst tvivl om, hvem der har produceret et skriftligt produkt. Jeg kan fortælle, at en af jer, der sidder her i dag, var ved at blive bortdømt fra eksamen i skriftligt engelsk. De to censorer skrev til mig, at denne besvarelse var simpelthen for god til den kunne være skrevet af en gymnasieelev.

Nu var det en rigtig dygtig elev, og engelsklæreren kunne bekræfte at det ordforråd opgaven indeholdt, var også et ordforråd eleven brugte i den daglige undervisning. Så efter at have set 672 screenshots igennem fra den computer, eleven havde brugt til eksamen, kunne vi roligt lukke sagen og eleven fik sit velfortjente 12-tal. Det er bagsiden af medaljen, en mistillid der breder sig mellem lærere og elever. Den gør ikke noget godt for undervisningen.

Hvad er så det elementært nødvendige i en tid med kunstig intelligens, ja, det kunne f.eks. være det jeg udsatte jer for her i begyndelsen af min tale, sådan et lidt ukontrolleret, akavet optrin, hvor rektor pludselig bryder ud i sang som en anden pinlig onkel ved en familiefest. Den pinlige onkel kender vi alle sammen, ham der når som helst rejser sig op og holder en upassende tale. Det er forfatteren Christiane Vejlø der fremhæver den pinlige onkel, og minder os om alt det, kunstig intelligens ikke vil udsætte os for, fænomener som tvivl, tilfældigheder, kedsomhed, fejl, kærlighed og empati. Alt sammen dele af menneskelivet, som er truet af kunstig intelligens. Kort sagt: skal vi finde os i, at alt det spontane og uforudsigelige forsvinder i takt med den kunstige intelligens stringente fremmarch, eller skal vi lære at leve med den pinlige onkel (eller den syngende rektor) og hans uforudsigelighed? Jeg ved godt, hvad jeg foretrækker. AI er kommet for at blive, men vi har brug for, at den kunstige intelligens udvikler sig som en kontrast til mennesket og på den måde er med til at fremhæve menneskets bedste kvaliteter.

(Artiklen fortsætter under billedet)

– og så var der eksamensbeviser

Aktive unge 

Det er med tanke på alle disse menneskelige kvaliteter, at jeg med ro i sindet om lidt sender jer afsted med jeres eksamensbeviser. I har, i den tid I har gået her, lært rigtig meget og I har lært at forholde jer kritisk til den verden, I lever i. I er politisk aktive, nogen af jer endda på et imponerende højt niveau. I har etableret fællesskaber omkring det, der nu interesserede jer hver især, I har været kreative, innovative, lavet musical, arrangeret fodboldtrøjefredag, og jeg kunne blive ved. For slet ikke at tale om de faglige konkurrencer, hvor Oke tager til Istanbul og forsvarer de rød-hvide farver ved OL i geografi og Marie er Danmarksmester i latin på A niveau. (Faktisk er Thomas danmarksmester i latin på C niveau, men vi skal jo stoppe et sted). I sidder allesammen lige nu med masser af drømme, ambitioner og virkelyst og glæder jer til et eller måske to sabbatår, (men så heller ikke mere!); verden venter på jer: uddannelsesinstitutionerne eller arbejdsmarked har brug for jer og alle jeres ideer, drømme og evner.

I skal holde fast i jeres drømme og ambitioner. Det kan godt være at drømmene med tiden ændrer sig, forventningerne skal justeres undervejs og jeres evner udvikler sig eller aftager. Baloo trekanten vil derfor tage sig forskelligt ud for jer hver især, men fælles er, at I livet igennem skal forsøge at balancere mellem forventning, mulighed og nødvendighed, og her kan bjørnen Baloo’s glade jazzsang godt bruges. Både til at fokusere på, hvad der er det rent og skær nødvendige men også til at afslappe præstationsmusklen ind imellem. Og ikke mindst til at huske på det lidt fjollede, improviserede ja måske ligefrem akavet pinlige. I er dygtige studerende og fremtidens talentmasse, men I er også fremtidens pinlige onkler – husk det”