Tekst & Foto: Johnny Tauman
8. marts 2022
– Jeg er rigtig godt træt af det indbrud, vi havde for kun en uge siden, fortæller uddeler Klaus Thuesen, da RYK IND RIBE møder ham inde i Brugsforeningen i Kongeådal. Døren til butikken blev slået i stykker – og siden har en træplade med påskriften: DER ER ÅBENT – MEN KUN OM DAGEN samt et par smileyer dækket hullet. – Vi har en selvrisiko på 10.000 kr, forklarer Klaus, der mener, at det nok bliver der omkring reparationen kommer til at lyde: – Der er tale om stærkt glas i special mål. Og så blev der i øvrigt ikke stjålet noget, idet indbrudstyven(e) mødte en hermetisk lukket boks med cigaretter. – Der skal special værktøj for at åben boksen, siger uddeleren, der også undgik, at vin og spiritus blev stjålet. Kongådal Brugsforening har hylende alarmer både ude og inde, så derfor er indbrudstyven(e) stukket, inden der kom hjælp.
Hvornår der igen kommer glas i døren, melder historien ikke noget om. Indtil videre må det derfor handles i butikken uden supplerende dagslys.









































































