Tekst & Foto Johnny Tauman     Dronefoto:  Ove Detlevsen
6. august 2019

”Du får forlænget din levetid med nogle måneder, du gamle Ringbro på omfartsvejen!  Men du skal pilles fra hinanden stykke for stykke, da din konstruktion og alder ikke længere kan klare det stigende trafikpres på rute 11. Men vær bare tryg, der er taget højde for, at du eller stykker af dig ikke falder i åen!”
Sådan kunne beskeden lyde til Ringvejsbroen i en personificeret udgave – broen der netop i år kan fejre sin 65 års fødselsdag.

Optagelsen viser, at Ringbroen har set bedre dage – og en renovering ville ikke løse det stigende pres på vejnettet.

Uagtet hvilken brotype, der kommer til at erstatte den nuværende bro, så skulle der ske noget, idet den nuværende bro både har udtjent sin opgave ved at fjerne den tunge gennemkørende trafik fra Ribes Bymidte, men også været med til at løse den stigende trafik med private biler og mølletransporter – og så har alderen og holdbarsfristen indhentet Ringbroen, sådan går det jo. Men nyd endnu bygningsværket, der i smig følger trafikken over Ribe Vesterå.

”Jeg vil nu gerne have at vide, hvor længe jeg skal se på de to flotte metalbroer ved siden af mig?”

Dato for ny licitation kendes ikke

Det er der ikke en endelig dato for, idet licitationen over en bevægelig bro – klapbro, drejebro eller en anden løsning – som tidligere meddelt skal gå om, da ingen af de fem prækvalificerede (dvs. udvalgte) entreprenører ønskede at give bud inden for beløbsrammen.

Der er taget mange billeder, som er anvendt til postkort

Fra Ringbroen: Både samler affald i åen – foto fra maj 2019

”Mange har stået på mig og taget billeder af Ribe by med den knejsende Domkirke, Slotsbanken, Hovedengen og Skibbroen – andre har fotograferet rutebåde – morgen, middag, aften og nat. Du kan nå det endnu, selvom det er vanskeligt at parkere på Ringvejen. Går du herud, så pas på trafikken – og vælger du at sejle, så husk lige på, at de to metalbroer har lavere frihøjde end mig”.

Processen er skubbet

For god ordens skyld: Interimsvejene og de to militærbroer er ikke opført forgæves. Blot bliver hele processen skubbet.

Den gamle bro skal klare trafikken nogle måneder ekstra, mens der gennemføres ny licitation.

PS! Det skal retfærdighed nævnes, at dronebilledet er optaget 26. juli – den dag, hvor der blev klippet grøde fra Skibbroen og ud mod broerne. Derfor den megen grøde i Ribe Vesterå