
Tekst & Foto: Johnny Tauman
24. januar 2022
Mens mange elsker sort sol og stærenes imponerende senmiddags danse over engene øst for jernbanen, så har RYK IND RIBE mere beundring for Sangsvanen. en almindelig træk- og vintergæst nordfra med ankomst omkring oktober. Siden 2002 er arten desuden begyndt at forekomme som en meget sjælden ynglefugl i Danmark. Ynglebestanden er vurderet som sårbar på den danske rødliste.

Sangsvanen er som tidligere beskrevet set syd for Hviding, men en lille flok har også slået sig ned ved mergelgravene syd for Tradsborg Plantage. RYK IND RIBE fik mulighed for at komme i nærheden af flokken ved Vesterlundvej. Længe reagerede flokken ikke på kameraet med teleobjektiv! Da en række svaner fløj hen over området, kom der pludselig gang i flokken – og med vingefang på 2-2,8 meter kom de voksne svaner i luften. Normalvægten svinger fra 9,8 kg til11 kilo – og med en længde på 1,4 m til 1,6 m.
- Flokken lettede fra vandhullet og fløj til mergelgrav lidt længere mod syd
Normalt – hvis man kan bruge dette begreb – så forlader sangsvanerne med det gule næb Danmark igen i marts-april for at flyve til Sverige, Finland og Rusland.
Ofte ses sortsvanen også sammen sangsvanen.











































































