Tekst og foto: Renè Jørgensen
12. oktober 2021.

Brudepar tog turen fra Frankfurt til Ribe.

Det var to glade unge tyskere, der blev filmet uden for det gamle rådhus. En meget koncentreret filmfotograf skulle have det hele med, og det danske flag var meget vigtig for brudeparret at det var med.

På mit ”udmærkede tysk”, hvilket min tidligere tysklærer, fru Bech, nok ikke ville være helt enig i, fik jeg snakket med det unge par, der havde taget turen til Ribe og valgte at blive viet i den flotte sal.

Om brudeparret bliver i Ribe eller Danmark over længere tid, fandt jeg nu ikke ud af, men da jeg fortalte parret at tyske ARD havde optaget en spændingsfilm i de samme rammer som de blev viet i, ville de vide hvornår filmen bliver sendt, for den vil de se.

Vi frisker da lige den historie op, for har man overset tidspunktet, er det torsdag kl. 20.15 på ARD, at Vadehavsmorderne sendes.

Tillykke til brudeparret, der var meget fascineret af byen Ribe.