Tekst og foto: Bo Børsen Hansen, søndag den 4. oktober 2026.
Lørdag drog Ribe BTKs 3. dvisionsholdet, denne gang bestående af Thomas Andersen, Mikkel Skovborg Andersen, Thomas Åkjær og veteranen Bo Børsen Hansen til Aalborg for at møde Herning Holstebro BTK. Modstanderen er nyoprykket fra jyllandsserien og derfor en ukendt modstander.
Herning Holstebro BTK viste sig at være et stærkt hold med 4 omtrent lige stærke spillere.
Ribe BTK kom meget dårligt fra start, idet både 1. doublen med Thomas Andersen & Thomas Åkjær og 2. doublen med Mikkel Skovborg Andersen tabte, således at stillingen var 0-2.
Herefter tabte Thomas Åkjær en single 0-3 til Herning Holstebro BTK’s 1. single Kåre Søndergård, således at stillingen herefter var 0-3.
Men så fik Ribe BTK skruen i vandet og bragte sig via singlesejre foran 6-5 og således i gunstig position til samlet holdsejr, idet der spilles til 8 vundne kampe.
Desværre tabte holdets 1. single Thomas Andersen en single knebent 9-11 i 5. sæt, således at den ordinære kamp sluttede uafgjort 7-7.
Thomas Andersen, Thomas Åkjær og Mikkel Skovborg Andersen vandt hver 2 singler, veteranen Bo Børsen Hansen en enkelt single.
Når en divisionskamp i bordtennis slutter uafgjort skal der spilles et enkelt sæt, kaldet golden sæt, som sker ved gensidig udstregning af kampe på holdsedlen, indtil en enkelt kamp fra holdsedlen står tilbage. Herefter spiller disse 2 et enkelt golden sæt.
Her skulle Mikkel Skovborg Andersen så møde Herning Holstebro BTK’s 1. single Kåre Søndergård. Mikkel kom bagud i sættet, men kæmpede sig ved klogt spil tilbage i sættet og vandt meget flot til samlet holdsejr til Ribe BTK.
Ribe BTK får således 2 points og Herning Holstebro BTK et enkelt point.
Rækken er meget tæt i toppen, men Ribe BTK er med 5 points for de første 2 kampe med i toppen af rækken.




































































