Tekst Hasse Jørgensen, mandag den 19. oktober 2026
En bil blev ødelagt og to andre beskadiget, da der i weekenden udbrød brand i den ene bil, der stod parkeret ved Dadelkrattet i Esbjerg.
Hvad brandårsagen er, undersøger politiet nu nærmere, men politikommissær Jesper Mørup, Syd- og Sønderjyllands Politi fortæller, at flere beboere i området hørte et højt knald lige inden branden brød ud.
– Vi undersøger nu brandårsagen men hælder til den anskuelse, at der er nogen, der har antændt ilden. Vi tror ikke, at sådan en bil bare begynder at brænde af sig selv.
Politi og brandvæsen var hurtigt på stedet, og ilden blev slukket. Den havde dog forvoldt skade på to biler, der stod ved siden af den brændende.






































































