Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto Ryk Ind Ribe, lørdag den 7. maj 2022

Ribe Bykernes Beboerforening arrangerer Tirsdag den 24. maj en aften-fugletur i området ved Ribelund og Ribe Østerå.

Deltagere mødes kl. 19.00 foran Ribe Station, og herfra går man langs med åen ind gennem de parkagtige områder ved Ribelund og ud til vådområderne ved fugletårnet ved Ribe Østerå.

Guiden er den erfarne ornitolog, John Frikke, der til dagligt arbejder ved Nationalpark Vadehavet.

Han vil på turen især sætte fokus på at lære deltagerne nogle af de mest almindelige arter at kende på deres sangstemmer, som de netop på denne årstid gør flittigt brug af.

Det er en god ide at tage en kikkert og evt. en fuglebog med.

Turen er gratis for medlemmer af foreningen – øvrige betaler 25 kr.

Tilmelding er ikke nødvendig.