Tekst Hasse Jørgensen, foto privat, onsdag den 27. april 2022

– Det har været et spændende job, og jeg har altid været utrolig glad for det, selv om det til tider også var og er hårdt.

Ordene kommer fra Jannik Andersen, Farup, der på søndag for 50 år siden for første gang satte sig ind i en Falck-bil. Og her 50 år senere kører Jannik fortsat ambulance som behandler. Hovedsageligt til sportsbegivenheder, hvor speedway står øverst på sedlen for ønskeopgaver, men det bliver også til transport af patienter. F.eks. patienter med brud, som de har pådraget sig på ferien og derfor sendes hjem med fly. Så kører Jannik og makkeren patienterne det sidste stykke vej fra lufthavnen til hjemmet eller hospitalet. I dag for firmaet European Ambulance Service.

Nu hedder motorcyklen Nimbus

At det er speedway, Jannik helst stiller op til, hænger ifølge ham selv sammen med, at ”her sker der noget. Motorløb med biler gider jeg ikke stå og se på”.

Jannik har selv tidligere haft en større motorcykel, men den har han skilt sig af med, for, som samleveren Karin siger, gik der for meget ”drengerøv” i det.

– Nu klarer jeg mig med nogle ture på en Nimbus, lyder det fra en grinende Jannik.

Jannik Andersen er fra Rejsby og uddannet smed. Han fik arbejde hos den daværende mekaniker i Spandet og flyttede til Ribe. Her hørte stationsleder Thorvald Rosenmay, at der var flyttet en ung mand til byen. Jannik blev kontaktet af Rosenmay, der spurgte, om Jannik kunne starte som Falck-mand den følgende mandag. Det kunne den unge Jannik godt, og sådan blev det.

– Men det var min mester i Spandet nu ikke helt tilfreds med, husker Jannik.

Kørte både kranvogn og ambulance

Det var den gang, det at være Falck-mand var et alsidigt job. Det ene øjeblik kørte redderne kranvogn for det næste øjeblik at køre ambulance.

– Det var den gang, vi altid prøvede at reparere havarerede bil på landevejen, hvor de stod, og lod det sig ikke gøre, trak vi dem hjem på Falck-værkstedet og forsøgte at hjælpe kunden der, mindes Jannik.

Da opgaverne blev specialiserede, valgte Jannik ambulancekørslen, hvor han blev uddannet behandler, hvilket giver kompetence til at stabilisere patienten, inden denne køres til sygehuset.

– Det må ind i mellem være hårdt?

– Det var det da, og det har altid været spændende, det må jeg sige.

Har aldrig taget arbejdet med hjem

– Kan du lade være at tage arbejdet med hjem og tænke på oplevelserne bag efter?

– Jeg har aldrig taget oplevelserne med hjem, heller ikke når det var børn, det drejede sig om. Når man er på et skadested, så er det et arbejde, man skal udføre. Sådan har jeg altid haft det. Jeg ved godt, at der er kolleger, der ikke kan slippe tingene, når de har fri, og der er kolleger, der er holdt op af samme årsag.

– I mange år var der jo ikke noget, der hed krise- eller psykologhjælp efter voldsomme hændelser. Brugte i hinanden?

– Nej det gjorde vi egentlig ikke de første mange år. Det er først noget, der er kommet senere.

– Hvor længe bliver du ved?

– Så længe jeg kan og de vil have mig.

Fik hæder i Bryssel

– Der må også have været mange sjove oplevelser. Har du en, du lige kan huske?

Efter nogen betænkningstid lyder svaret: – Der har været mange sjove oplevelser, men når man lige skal huske en enkelt, kniber det.

Men lidt efter kommer der alligevel en positiv historie.

– Vi var kaldt ud til en pige, der var meget forbrændt. Der var også kaldt en læge, og vi måtte ikke transportere pigen, før der var lagt en venflon, så hun kunne få væske direkte ind i en åre. Det viste sig, at lægen ikke kunne ramme åren, og da jeg spurgte, om jeg måtte forsøge, fik jeg lynhurtigt lov. Jeg ramte åren i første forsøg, og det var rent held. Men lægen var åbenbart så duperet, at han indberettede mig til en fornem hæder, og vi fik en tur til Bryssel med overnatning og det hele, hvor jeg fik hædersbeviset overrakt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Hædersbevisningen

Hænderne rigtig skruet på

At han blev redder i sin tid, skyldes i følge Jannik selv, at det var det, han gerne ville være.

Men han kan langt mere end reparere biler og behandle patienter. På hjemmefronten har han flere gange bevist, at han har “hænderne skruet rigtigt på” og istandsættelsen af huset i Nr. Farup er også hans værk. Det har bl.a. medført et supert lækkert, moderne badeværelse, som samleveren Karin betegner som en ren badeanstalt. Og sandt er det, at der er alt i form af brusere, spabad og hvad der ellers hører sig til med indgang direkte til et stort kloset.