Tekst Hasse Jørgensen, onsdag den 4. november 2026
På blot en uge lukkede ankestyrelsen den sag, der gav anledning til en meget lang og til tider ophidset diskussion på sidste byrådsmøde.
Sagen drejer sig om den udvidelse af økonomi- og boligudsætningsudvalget, som byrådet vedtog. Det skyldes bl.a. kendsgerningen, at byrådet efter sidste valg fik ikke færre en ti partier.
Udvidelsen af udvalget var i sig selv ikke ulovligt, men formalia blev bare ikke overholdt. Der skulle have været vedtaget af ændring af styrelsesvedtægten, og det skulle ske på to møder med mindst en uges mellemrum.
Da forhandlingerne om konstitueringen trak ud, nåede man ikke vedtægtsændringerne i tide.
Ankestyrelsen bad byrådet om en forklaring og hvad rådet ville gøre for at forhindre en gentagelse.
Et udkast til dette svar var et punkt på byrådets dagsorden og det var det udkast, der – som beskrevet tidligere – gav anledning til den lange og til tider heftige debat anført af den socialdemokratiske gruppeformand, Flemming Vestergaard Jørgensen.
Både borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) og andre byrådsmedlemmer erkendte, at der var tale om en fejl. Det skulle selvfølgelig undgås fremover.
Frederik Vestergaard Jørgensen var ikke tilfreds og fremsatte et forslag om, at der skulle foretages en grundig undersøgelse af sagen, inden man behandlede forslaget til et svar.
Det forlag faldt, og 26 stemte for godkendelse af forslaget til ankestyrelsen. Kun Socialdemokratiet stemte i mod.
Dermed blev svaret sendt, og det er det, Ankestyrelsen på en uge har behandlet og godkendt. Ankestyrelsen meddeler således i et brev, at sagen fra styrelsens side er lukket.



































































