Tekst og fotos Poul Anker Nielsen, søndag den 29. december
Pressefotograf Poul Anker Nielsen er om nogen en mand, der interesserer sig for det, der sker omkring ham. Det gælder både det nutidige men også det historiske, der har rod i Ribe og omegn. Bl.a. historien om Jacob A. Riis.
Poul Anker har blandt ved auktioner købt flere bøger af og om den berømte ripenser, og vi har fået følgende skildring fra Poul Anker Nielsen:
En dag op imod jul i 1911 fik Jacob a Riis en seddel stukket i lommen af sin forlagsudgiver. Det var et spørgsmål fra et barn, som spurgte: ”Is there a Santa Claus.” Sedlen lå der længe, inden Riis igen begyndte at tænke over svaret.
Dengang tilbage i 1800-tallet blev julemanden nemlig fremstillet som alt, lige fra et højt, magert og ret uhyggeligt gespenst til noget, der mest af alt lignede en alf, men som regel var julemanden et væsen der opfyldte drømme. I 1931 dannedes billedet af vor tids julemand.
Det var bl.a to oplevelser på samme tid, der var med til at danne svaret. En velhavende New Yorker, der skænkede det enorme beløb på 1000 dollars til Riises drøm om et boligbyggeri NYs lower east side. Et sted med plads, luft og lys, – og to dollars sparet op af en fattig kvinde, der kunne forstå Riis drøm. Kvinden ville så gerne have skænket 4 dollars, men kunne ikke nå målet.
Hvad var størst. Velhaverens 1000 dollars eller den fattige kvindes 2.
Riis blev hurtigt klar over, at det ikke var muligt at sammenligne beløbene, for beløbet på 1000 dollars var et greb i lommen for den rige, men de to var var resultatet af lang tids indsats for den fattige frue.
For Riis blev oplevelsen en del af svaret på spørgsmålet. Er der en Santa Claus, og svaret blev at finde i Jacob A. Riises bog, der fik samme titel.
Bogen udkom i første oplæg i 1904, og siden i yderligere 3. I bogen fortæller Riis om en oplevelse i Det hvide hus, hvor han en gang en dag i juletiden var gået på visit til vennen præsident Theodor Roosewelt , og dennes frue Edith.
Den dag under kaffen kom snakken til at handle om juleånd, og de enedes om at det måtte have at gøre med det uselviske.
Telegrammet, der blev sendt fra præsidenten til Riis’ mor.
Undervejs blev Riis vemodig, for tanken var faldet på familien i Ribe, og det var præsidentfruen der tog initiativet. – Vi sender familien et telegram med en hilsen, og ordlyden blev:
Mrs Riis, Ribe Denmark
Your Son is breakfasting with us.
We send you love and sympathy
Theodore and Edith Roosewelt
Ingen tvivl om at en sådan besked bragte juleglæde i Ribe.
Vi tog til NY i 100 året for bogen How they other Half lives, og oplevede den tids fattigdom i Lover east. Og oplevede tæt på hvorledes man stadigvæk huskede Riis for hans handlekraftige indsats for de fattigste.
Hjemme Igen i Ribe var vi nogle der tog initiativ til den første lille Riis udstiling på Ribe Byferie. Vi skabte basis for den smukke Riis buste, der står ved indgangen til kunstmuseets have, og jeg fik lejlighed til, via auktioner i USA at finde sjældne bøger om Jacob a Riis. ”Is there a Santa Claus” er en af dem.
Et sjældent billede af Riis og præsidenten sammen med en biskop.
